30. oktober 2006

TV er sundt!


Det det være, når man i den grad kan glæde sig over, at den geniale side, der linker til alskens dejlige TV-serier efter en kort nedlukning er tilbage - større og bedre end nogensinde!

Klik her eller til højre på denne side - og også din TV-aften er reddet!

26. oktober 2006

Stormen er over os!


Så er årets første storm på vej, og TV-kanalernes nyhedsredaktioner har allerede sendt en hær af reportere ud på havnekajer, broer, strandkanter, og andre steder hvor man kan forvente at det blæser allermest. For at sende direkte fra den frygtelige storm. For det er jo ikke virkeligt, hvis ikke man sender direkte, vel?

Jeg kan allerede høre indslagene, helt fra morgen-TV og frem: "Og vi stiller direkte om til Aggersund-broen i Nordjylland. Hvordan er stemningen på broen lige nu?" Og reporteren - som hænger vandret i luften med én hånd på en bropille og den anden holdende verdens største pelsbeklædte mikrofon - råber noget om bæltekøretøjer og vandstande. Og alt hvad man selv behøver at gøre, er at se ud af vinduet. Slap dog af, medier. Det blæser i Danmark. Det har det altid gjort, og det vil det altid gøre. Hvis der sker store skader et sted, så fortæl os om det. Men jeg gider altså ikke se en reporter med parca-coaten lynet helt op i panden fortælle at "her blæser det også"...

Stop det hysteri!

Det store spørgsmål...


Kan man være ven med sin eks? Det var et citat fra Peter Asschenfeldt - denne skeløjede energibombe - som fik mig til at tænke på det. I forbindelse med sin kommende 50-års fødselsdagsfest udtaler han bl.a.:

- Jeg er single lige nu, men mine ekskærester kommer allesammen, og dem har jeg det stadigvæk fint med.

Én ting er at have det "fint" med en eks - altså at man ikke kaster ting efter hinanden når man er inden for kaste-radius. Men ligefrem at invitere dem til sin runde fødselsdag? Har Peter virkelig knækket koden og fundet ud af, hvordan man ikke bare kan skilles som gode venner, men ligefrem fortsætte i samme stil? Er det derfor han altid er så kvalmende glad? Eller er hans ekskærester bare en flok guldgravere, der stadig nyder godt at, at der falder noget god mad og champagne af - og måske dyre gaver hver jul?

Jeg hælder mest til det sidste...

Jeg troede engang, at det kunne lade sig gøre. Når man nu var skiltes nogenlunde udramatisk, kunne man så ikke lige så godt holde kontakten? Man er jo ikke dødsfjender, og der er højst sandsynligt stadig nogle ting, man kan lide hos hinanden.

Men kære læser... Jeg har indset, at det er en illusion, som vil briste før eller siden. Der ligger for meget fortid og ulmer til at det kan holde. Og når der på et tidspunkt kommer en ny kæreste til, så er der ikke længere plads til den gamle. Det virker måske endda underligt at have kontakt til eks'en.

Jeg er følgelig kommet til disse konklusioner:

  • Selvom man har de bedste intentioner om at holde kontakten, vil den efter kort tid dø lige så stille ud.
  • Hvis den ene af parterne forsøger at holde kontakten, så er det dybest set fordi vedkommende ønsker at kæresteforholdet skal genoptages...
Derfor er mit råd: Lad være med at forsøge at holde en venskabs-kontakt med din ekskæreste, med mindre I begge er 100% overbeviste om, at det kan holde, og at I kan holde til kun at være venner. Ellers vil den ene eller begge to blive skuffede - og en dag skrive om det på sin blog...

Hvis der er nogen blandt denne blogs tusindtallige læserskare, som har et levende venskab kørende med en eks, så hører jeg gerne om det...

P.S. Hvis du aner en undertone af bitterhed i dette indlæg, så er det forkert... Helt forkert, hører du!

25. oktober 2006

Jeg holder også af AaB


... specielt når de vinder over Brøndby på Brøndby Stadion.

'Nuff said...

23. oktober 2006

Jeg holder af mandagen


"I don't like Mondays", synger Bob Geldof på en gammel sang. Garfield er berømt for sit mandags-had. Og det synes at være den generelle opfattelse, at mandage bare er skabt af Fanden himself. Men er det virkelig så slemt? Det synes jeg ikke. Jeg vil faktisk gå så langt som at sige, at mandage er helt okay i min verden... Inden du nu begynder at kaste op over denne positive indstilling, så lad mig lige forklare.

Vi kan vel alle blive enige om, at fredag og lørdag indtager første- og andenpladsen af ugedagene. Oceaner af frihed og fritid forude, og man kan gøre hvad man vil. Tid til sjov og spas, fester og skovture - og alt hvad der ellers er godt. Og så er det hele bare slut når mandagen kommer. Eller er det? Okay, indrømmet. Når vækkeuret ringer mandag morgen, så er det ikke altid lige sjovt. Hverdagen banker på igen, og måske kører du på en andendags tømmermænd, fordi du ligesom mig er blevet gammel og svag...

Men se på mandagen som en start i stedet for en slutning på noget. Ryd op efter weekendens orgier. Sæt nye mål for ugen og måneden - eller resten af livet (dybt, hva'?). Glæd dig over, at hjulene kører igen, forretningerne er åbne, verden lever.

"Men der er jo så lang tid til næste weekend", kan jeg høre dig indvende. Ja ja, men nu har du jo lige haft én. Hvis den var hylende morsom, så glæd dig over det. Hvis du bare gik og daskede rundt, så vær glad for, at du nu er i gang og aktiv igen. Sæt dig som mål, at hverdagen skal være lige så sjov som weekenden (også selvom du ikke kan sove så længe). Så vil du ligesom jeg komme til at synes, at mandag er på din side.

Ahh, så fik jeg det ud af systemet.

Og nu må du gerne kaste op...

20. oktober 2006

Sig navnet


Jeg bliver simpelthen nødt til at bruge lidt tid og plads på at slå et slag for tv-serien My Name Is Earl - den sjoveste serie på denne side af Frasier. Om den jævne og småkriminelle gut Earl Hickey, som opdager begrebet Karma og nu prøver at rette op på alle de slemme ting, han har gjort i sit liv - og dem er der mange af!

Hvis du allerede følger med i serien på TV3 hver fredag, så ved du hvad jeg snakker om. Hvis ikke, så klik her - eller på 'TV Links' øverst til højre, hvor du også kan finde et væld af andre TV-serier (internettet er skønt på den måde). Du vil ikke fortryde det.

Serien er et orgie af intelligente replikker, one-liners og skæve personligheder, og samtlige skuespillere ser ud til at nyde hvert et øjeblik.

Jeg er fan!

19. oktober 2006

Der bages

Jeg har besluttet mig for at forsøge mig inden for bage-kunsten. Og her snakker jeg ikke om det, der foregår på et diskotek kl. 4 om morgenen (det har jeg forsøgt med stærkt varierende resultater). Næh, jeg snakker om den ædle årtusinde-gamle kunst, der involverer mel, vand... og nogle andre ingredienser... Jeg har tidligere med succes bagt brownies, men jeg har aldrig bagt et franskbrød - hjørnestenen inden for bagning. Nu skal det være.

Jeg må i gang!

---------------
Edit: Det blev et brød! Lidt deformt, måske, men ikke desto mindre. Og det både dufter og smager af brød, skulle jeg hilse og sige. Jeg er stolt som en pave. Og paver er, som alle ved, meget stolte mennesker.

Jeg vil også være trendy...

Alle har en blog.

Sådan en vil jeg også ha'. For så er man jo noget. Med på noderne, om ikke andet...

Læs med her i den kommende tid, og få et indblik i, hvad der går for sig i mit hoved. Ikke så meget, men lidt sker der da fra tid til anden.

Nu vil jeg allerførst starte med at holde en mini-ferie helt til på mandag. Nice, nice, nice.

På gensyn!