Kan man være ven med sin eks? Det var et citat fra Peter Asschenfeldt - denne skeløjede energibombe - som fik mig til at tænke på det. I forbindelse med sin kommende 50-års fødselsdagsfest udtaler han bl.a.:
- Jeg er single lige nu, men mine ekskærester kommer allesammen, og dem har jeg det stadigvæk fint med.
Én ting er at have det "fint" med en eks - altså at man ikke kaster ting efter hinanden når man er inden for kaste-radius. Men ligefrem at invitere dem til sin runde fødselsdag? Har Peter virkelig knækket koden og fundet ud af, hvordan man ikke bare kan skilles som gode venner, men ligefrem fortsætte i samme stil? Er det derfor han altid er så kvalmende glad? Eller er hans ekskærester bare en flok guldgravere, der stadig nyder godt at, at der falder noget god mad og champagne af - og måske dyre gaver hver jul?
Jeg hælder mest til det sidste...
Jeg troede engang, at det kunne lade sig gøre. Når man nu var skiltes nogenlunde udramatisk, kunne man så ikke lige så godt holde kontakten? Man er jo ikke dødsfjender, og der er højst sandsynligt stadig nogle ting, man kan lide hos hinanden.
Men kære læser... Jeg har indset, at det er en illusion, som vil briste før eller siden. Der ligger for meget fortid og ulmer til at det kan holde. Og når der på et tidspunkt kommer en ny kæreste til, så er der ikke længere plads til den gamle. Det virker måske endda underligt at have kontakt til eks'en.
Jeg er følgelig kommet til disse konklusioner:
- Selvom man har de bedste intentioner om at holde kontakten, vil den efter kort tid dø lige så stille ud.
- Hvis den ene af parterne forsøger at holde kontakten, så er det dybest set fordi vedkommende ønsker at kæresteforholdet skal genoptages...
Hvis der er nogen blandt denne blogs tusindtallige læserskare, som har et levende venskab kørende med en eks, så hører jeg gerne om det...
P.S. Hvis du aner en undertone af bitterhed i dette indlæg, så er det forkert... Helt forkert, hører du!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar