23. februar 2007

Når friheden bliver et fængsel...



Jeg kunne også have kaldt indlægget "en afgrund af frihed" til ære for den elendige danske 80'er-film, som lige nu kører på TV2 Film. Eller måske "kan man virkelig ønske sig tilbage på arbejdet når man har fri?" Hmm, jeg ved ikke om jeg helt er nået dertil endnu, men det er tæt på...

Som de fleste har opdaget, er Danmark lammet af snestormen - især den nordlige del af landet. For mit eget vedkommende betyder det, at jeg for anden dag i træk ikke er kommet på arbejde, idet hele busdriften i Aalborg er nede. Det er jo egentlig en fed ting i sig selv. I går affødte det en større jubeldans foran computeren, da det gik op for mig, at det ville være umuligt at komme på job. Men da situationen gentog sig i dag, var min jubel noget mere afdæmpet. Det er fedt nok at have fri, men helst når man selv beder om det. Og allerhelst når man ikke er spærret inde i sit eget hjem. Man kan jo nærmest ikke gå nogen steder. Sneen fyger, og man skal vade igennem store snedriver. Og når man så kommer frem til supermarkedet, så har de selvfølgelig ikke fået leveret deres varer. Hjem til fængslet igen og kigge ud igennem tremmerne...

Lad os nu få ryddet de veje, så verden kan komme i gang igen.

Nå, nu fik jeg da brugt 20 minutter på dette indlæg. Næste aktivitet: Boglæsning.

8. februar 2007

I want to break free!

At jinxe...

Det er gået op for mig, hvor pissebange jeg er for dette underlige begreb. Som består af lige dele gammel overtro, mere eller mindre ubegrundet usikkerhed, samt ren og skær dumhed. Alligevel har jeg bemærket, at det i tide og utide styrer mine handlinger.

Lad mig først kort forklare, hvad jinxe egentlig betyder.

At jinxe noget er at udfordre skæbnen med lidt for meget selvsikkerhed. Man kan f.eks. jinxe en sportsbegivenhed ved at sige "vi vinder helt sikkert i aften". Her er der for den overtroiske person en overhængende fare for at det modsatte sker. Jinx-begrebet har i de senere år vundet indpas i det danske sprog (sikkert igennem film og TV som alt muligt andet), men ligger meget tæt op ad det gamle danske begreb "hovmod står for fald", som igen har taget sit udspring i den græske mytologi om Hybris og Nemesis. Jeg kan godt mærke på det hele, at der her kunne køres videre i en lang smøre om Janteloven og sangeren Lille Palles opfordring "Flyv ikke højer' end vingerne bær'", men det vil jeg spare dig for, kære læser.

I stedet vil jeg blot konstatere, at jeg i nogle situationer ligger endog meget kraftigt under for begrebet jinx. Jeg er aldrig sikker på at vi vinder en kamp - i det mindste siger jeg det ikke, ikke engang til mig selv. Skulle vi gå hen og tabe, er det jo min skyld... "Du jinxede det, din idiot"... (Jeg undlader selvfølgelig ikke at sige det samme til en anden, som måtte have været overbevist om sejren...).

Og sådan går man rundt i et eller andet absurd mentalt fængsel, hvor man ikke rigtig tør sige noget som helst om det gode der sker, eller det gode man ønsker i ens liv af frygt for at det skal gå ad Helvede til... Jeg tør dårligt nok at fortælle nogen, hvis jeg har set eller mødt en sød pige, som jeg håber der kunne ske noget med. Og hvorfor? Fordi... ja hvad? At det er gået galt før? Er det ikke bare verdens nemmeste ting at skyde skylden på en eller anden guddommelig skæbne-dommer, som åbenbart holder øje med lige netop mig for at få mig ned med nakken, når jeg tror lidt for meget på tingene? Jo, gu er det! Men alligevel... hvorfor udfordre skæbnen...

Det er åndssvagt, og jeg vil ud af det. I want to break free. Jeg skal bare lige finde ud af, om jeg tør...

1. februar 2007

Bøf #2 - Kastet Grill & Burger


En råhamrende kold torsdag d. 25. januar skulle næste etape af Projekt Bøfsandwich gennemføres. Vi havde på forhånd besluttet, at dette måltid skulle indtages på Kastet Grill & Burger på Kastetvej, så Jakob og jeg trodsede den isnende vind og cyklede afsted mod vestbyens stolte grillbar. Hvad gør man ikke i en god sags tjeneste...

Da vi var kommet indenfor i den velduftende grill-varme, fangede vores øjne straks et flot farvebillede over disken, som præsenterede stedets bøfsandwich, en herlighed til 39,50 kr. - præcis som på Fontænen. Så langt, så godt.

Vi bestilte uden tøven to styk (vi var jo blevet lidt øvede i denne disciplin). "I kan sætte jer derind", svarede grill-prinsessen med en håndbevægelse, "så skal jeg nok kalde, når jeres mad er klar".

"Derind" viste sig at være et lokale ved siden af selve grillbaren, som vi slet ikke havde bemærket. Dermed skulle vi ikke sidde og balancere vores mad på den hylde ved vinduet, som vi ellers havde udset os. Oh fryd... Lokalet bestod af fire borde, som hver især var oplyst af hvad der virkede som 90 watts pærer. Måske knap så hyggeligt. Til gengæld kan Kastet-grillen jo ikke skjule, hvad de kommer i maden, når der sådan nærmest er spotlys på. Det er ret betryggende. Og samtidig fungerede de kraftige lamper som blitz-lys, så jeg kunne tage ovenstående billede med mit knap så gode mobil-kamera...

Efter små 10 minutter blev der råbt inde fra grillen, og jeg gik ind og hentede varerne. Det viste sig straks, at vi her havde med en helt anden, mere basal bøfsandwich at gøre. Her var ingen svinkeærinder i opbygningen, men sandwichen så bestemt indbydende ud alligevel. Vi gav straks et 9-tal for de rene linier.

Den obligatoriske sovseprøve faldt fordelagtigt ud. Sovsen var ganske velsmagende, og også her fik man indtrykket af 'hjemmelavet'. Den fremstod dog i en noget tyndere udgave, og derfor kunne den ikke helt trække 10-tallet hjem.

Af tilbehør var der det obligatoriske. Næsten, i hvert fald. Der manglede rå løg, hvilket trak en anelse ned. Til gengæld var man noget mere mådeholdende med ketchup og remoulade, og det kunne vi godt li'. Men Fontænens trick med at lægge det sure ved siden af sandwichen, og drysse løg ud over bollen, havde man ikke gjort efter her. Alt var lagt indeni. Vi havde sådan set kun roser til overs for tilbehøren, og den smag, det hele frembragte, men så os nødsaget til at holde os på et 8-tal for det manglende - og ganske påkrævede - tilbehørs-flair.

Bøffen havde også her på Kastetvej en lidt fabriksagtig smag og tekstur, men dog knap så tydeligt som på Fontænen. Vi var enige om, at bøffen var bedre. Til gengæld var der kun én, og da vi er vilde med kød, og masser af det, blev vi enige om samme karakter som på Fontænen: 8.

Til gengæld havde vi at gøre med en lidt bedre bolle. Man skulle næsten tro, at Kastet-grillen havde taget vores råd til sig. I hvert fald var bollen en anelse bedre ristet, men dog uden at være knasende. Dermed kunne den bedre holde sovsen stangen, og sandwichen var lidt lettere at håndtere. God bolle: 9.

Det gav altså følgende karakterer:

  • 9 for udseende og præsentation
  • 9 for sovs
  • 8 for tilbehør
  • 8 for bøf
  • 9 for bolle
Samlet karakter: 8,6. En bøfsandwich på Kastet Grill & Burger er sympatisk, enkel og velsmagende, men manglede lige det sidste for at komme helt op at ringe. Den kan dog klart anbefales, hvis du går rundt i den vestlige del af Aalborg og føler dig lidt brødflov.

Næste spisested ventede. Over til dig, Jakob...