At jinxe...
Det er gået op for mig, hvor pissebange jeg er for dette underlige begreb. Som består af lige dele gammel overtro, mere eller mindre ubegrundet usikkerhed, samt ren og skær dumhed. Alligevel har jeg bemærket, at det i tide og utide styrer mine handlinger.
Lad mig først kort forklare, hvad jinxe egentlig betyder.
At jinxe noget er at udfordre skæbnen med lidt for meget selvsikkerhed. Man kan f.eks. jinxe en sportsbegivenhed ved at sige "vi vinder helt sikkert i aften". Her er der for den overtroiske person en overhængende fare for at det modsatte sker. Jinx-begrebet har i de senere år vundet indpas i det danske sprog (sikkert igennem film og TV som alt muligt andet), men ligger meget tæt op ad det gamle danske begreb "hovmod står for fald", som igen har taget sit udspring i den græske mytologi om Hybris og Nemesis. Jeg kan godt mærke på det hele, at der her kunne køres videre i en lang smøre om Janteloven og sangeren Lille Palles opfordring "Flyv ikke højer' end vingerne bær'", men det vil jeg spare dig for, kære læser.
I stedet vil jeg blot konstatere, at jeg i nogle situationer ligger endog meget kraftigt under for begrebet jinx. Jeg er aldrig sikker på at vi vinder en kamp - i det mindste siger jeg det ikke, ikke engang til mig selv. Skulle vi gå hen og tabe, er det jo min skyld... "Du jinxede det, din idiot"... (Jeg undlader selvfølgelig ikke at sige det samme til en anden, som måtte have været overbevist om sejren...).
Og sådan går man rundt i et eller andet absurd mentalt fængsel, hvor man ikke rigtig tør sige noget som helst om det gode der sker, eller det gode man ønsker i ens liv af frygt for at det skal gå ad Helvede til... Jeg tør dårligt nok at fortælle nogen, hvis jeg har set eller mødt en sød pige, som jeg håber der kunne ske noget med. Og hvorfor? Fordi... ja hvad? At det er gået galt før? Er det ikke bare verdens nemmeste ting at skyde skylden på en eller anden guddommelig skæbne-dommer, som åbenbart holder øje med lige netop mig for at få mig ned med nakken, når jeg tror lidt for meget på tingene? Jo, gu er det! Men alligevel... hvorfor udfordre skæbnen...
Det er åndssvagt, og jeg vil ud af det. I want to break free. Jeg skal bare lige finde ud af, om jeg tør...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar