Projekt Bøfsandwich - det endelige opgør...

Efter vores episke rejse blandt Aalborgs spisesteder for at finde den bedste bøfsandwich havde Jakob og jeg besluttet at afslutte projektet med at bruge vores opsugede visdom til selv at kreere den ultimative BS. Vi havde jo nogle nøje udvalgte kriterier for, hvordan en god sandwich skulle stykkes sammen, så det var jo bare om at få indkøbt råvarerne og så finde en dag til at fyre den af...

Dagen var mandag d. 4. juni. Vi aftalte at mødes udenfor den lokale Super Brugsen for at gøre vores indkøb, men først ville Jakob runde den ligeså lokale og mesterlige Slagter Stiller for at købe noget ordentligt hakkekød og noget hjemmerørt remoulade. For den ivrige læser af vores anmeldelser er det jo ikke nogen overraskelse, at valget af råvarer - og især selve bøffen - er alfa og omega for en god BS. I Brugsen røg varerne hastigt i kurven, og turen gik hjem til mig for at få det hele sat sammen.

Indkøbsposen blev vendt på hovedet, og vores byggesten så således ud:










Jakob havde på forhånd påtaget sig ansvaret for både bøf og sovs (ikke at jeg ikke kunne have gjort det *host*), så han gik straks i gang med at forme et par bøffer. Og jeg skal da lige love for, at der i en sky af salt og peber blev formet, klappet, vendt, drejet, og - ser det ud til - uddelt håndkantslag mod det stakkels kød.













Men resultatet var derefter: Et par perfekt udseende bøf-aspiranter, klar til at lægge på den glohede pande. Som sagt, så gjort, og mens bøfferne sydede og begyndte at ligne det de skulle, tog vi os en skål i en god tjekkisk pilsner.













Derefter var det tid til at kreere den måske vigtigste bestanddel: Den brune sovs. Og med noget piskefløde, lidt fedtstof fra bøfferne, en dråbe kulør, et håndleds-ryst ketchup, en ottendedel bouillonterning og ikke mindst de bedste intentioner, lykkedes det Jakob at fremtrylle en utroligt velsmagende sovs.

Vi kunne nu ikke vente et sekund længere. Vi måtte til bords. Og med mig som toastmaster og ansvarlig for sandwich-bollerne (jeg tror de blev helt ok), skyndte vi os ind i stuen for at stille an.

Der blev ikke mælet mange ord mellem os mens vi stablede vore sandwiches på benene. Ketchup, remoulade, bøffer, løg, rødbeder, agurker og sovs blev nænsomt fordelt. Vore bedste smagserfaringer opsummeret til én eneste sandwich (til hver)...










Som bekendt er Jakob og jeg fans af denne klassiske danske ret, og her havde vi altså gjort det godt. Maden gled ned, og der blev skyllet efter med lidt ekstra øl.

Vores store projekt havde nået sin ende. Det har været en stor fornøjelse at genopdage det danske folkekøkkens flagskib (eller noget). Men vi må videre. Nye projekter venter...

Alderen trykker - måske...

Unge ven... støt lige min arm, mens jeg sætter mig her i gyngestolen. Åh det var godt. Bentøjet er jo ikke hvad det har været...

Hvad siger De? Gammel? Joh, det må jeg jo indrømme.

Jeg er ved at blive gammel. I hvert fald midaldrende.

"Jamen du er sgu da kun 34, idiot", kan jeg høre dig sige.

Men tænk lige over dette: Den forventede levealder for en dansk mand er 74,2 år. Altså nærmer jeg mig med hastige skridt halvdelen af min forventede levealder. Hm, det er sgu da lidt skræmmende...

Og jeg begynder faktisk også at kunne mærke det... De små tegn, som indikerer, at jeg ikke længere er en drengerøv. Nej vent, den må jeg lige omformulere, for en drengerøv det er jeg sgu stadig (eller en Bøv, som det jo hedder på markedsførings-dansk)... Men at jeg ikke længere er en purk, en teenager, en knejt, kan jeg ikke løbe fra.

Et af tegnene er, at jeg er begyndt at vågne afsindigt tidligt om morgenen, tilsyneladende helt umotiveret. Typisk mellem kl. 4 og 5, men i hvert fald stensikkert før vækkeuret ringer. Og hvad værre er: Jeg har svært ved at falde i søvn igen! Sådan noget sker sgu da kun for gamle folk... Og jeg som sjældent er gået i seng før midnat, ja nu sidder jeg og hænger med både hoved og øjenlåg kl. 23. At jeg så stadig af rent princip forsøger at tvinge mine øjne åbne indtil kl. 24, hvorefter jeg vågner kl. 2 med lys og fjernsyn kørende, og i dyb forvirring over hvem og hvor jeg mon er - ja det er en anden sag.

Også mine omgivelser har bemærket at jeg er blevet et fossil. Jeg har købt et bord til at hænge på min franske altan. Så kan jeg sidde på de lange, lune sommeraftener og se solen gå ned over Limfjorden, evt. med en kølig drink. Til det bemærkede min bror: "Hvor er du bare blevet gammel"... Tusind tak for det. Måske har han ret, og på nogle måder minder jeg også mig selv om Gnags-sangen "Når jeg bli'r gammel" - jeg mangler bare at snitte et æble med min lommekniv. Men jeg vil til enhver tid forsvare at se på solnedgange, når de kan se sådan her ud:


Men jeg tænker, at jeg er i Fase 2 i Indsigten I At Blive Ældre (det lyder meget buddhistisk. Måske skulle jeg starte en religion). Fase 1 var dengang jeg stod på et diskotek, jeg var kommet på i lang tid og opdagede, at jeg var en af de ældste på stedet. Og ikke bare det sted, men også de fleste andre i byen. Chok... Eller første gang, jeg måtte sige nej til en bytur, fordi jeg havde været afsted dagen før. Hvor gammel er man så!? Disse to ting skete nogenlunde på samme tid, og jeg var længe om at komme over det... "Du er blevet gammel!", råbte min indre stemme. "Du er ikke længere ung med de unge". Og hvis jeg ikke husker meget fejl, så spillede Inside The Whale-sangen "Hvor er tiden der tar os (og stjæler ungdommen fra os)" i baggrunden... Det var meget sørgeligt.

Og nu altså Fase 2, hvor min søvnrytme og flere andre handlinger tilsyneladende nærmer sig pensionsalderen.

Men jeg kom jo fint igennem Fase 1 med humøret i behold. Mon ikke også det sker med Fase 2. Gad vide hvad der sker i Fase 3, og hvornår den begynder...?

Lad mig slutte med et citat af den salige engelske skuespiller Rex Harrison:

"Nu har jeg nået den alder, hvor jeg må bevise, at jeg stadig er præcis lige så god, som jeg aldrig har været"...

Nyt på nettet

Mens jeg prøver at finde en løsning på min nuværende skriveblokering har jeg lige et par servicemeddelelser til dig, kære læser, om ting som jeg er stødt på ude på det store Internet. Ting, som enten kan gøre tilværelsen lettere for dig, eller som bare er slet og ret pusseløjerlige (godt ord, ikk'?)

Først og fremmest vil jeg gerne anbefale det fine billedredigerings-site Picnik. Der findes en del lignende websteder og ikke mindst programmer, men Picnic udmærker sig ved en enorm brugervenlighed. Selvom du intet begreb har om billedredigering, kan du hurtigt og nemt lave forbedringer på dine digitale billeder. Du kan ændre farvemætning eller skarphed, beskære billedet m.m. Jeg er specielt begejstret for den funktion, som med et enkelt klik fjerner røde øjne. Jeg ved ikke hvordan det virker, men det er ret fantastisk.

For den filminteresserede er sitet Spout værd at bemærke. Her kan du oprette en profil og søge blandt tusindvis af film, læse brugeranmeldelser, oprette favoritlister, diskutere i debatfora, se trailere og meget, meget mere. Altsammen i den gode films tjeneste.

I den mere spøjse afdeling finder vi siden Gizmoz, hvor du kan animere et billede af dig selv. Og ikke nok med det, du kan iføre dit billede forskellig påklædning, frisurer, baggrunde, lyde m.m. Prøv det selv. Hvis du scroller helt ned i bunden af denne side, kan du se mig synge en blues foran et par kameler i ørkenen...

En tjeneste, som jeg endnu ikke har prøvet, men som virker interessant er ubroadcast. Her kan du lave din helt egen radiostation. Upload og spil din egen musik, hent musik fra andre brugere, eller lad din sprøde røst fylde internet-radiobølgerne døgnet rundt. Valget er dit. Internetradio er langt fra et nyt fænomen, men denne her skulle efter sigende være utroligt enkel at bruge. Så det er bare med at komme i gang!

Det var alt for nu. God fornøjelse derude.

Og glem nu ikke: TV skal ses på internettet...