Alderen trykker - måske...

Unge ven... støt lige min arm, mens jeg sætter mig her i gyngestolen. Åh det var godt. Bentøjet er jo ikke hvad det har været...

Hvad siger De? Gammel? Joh, det må jeg jo indrømme.

Jeg er ved at blive gammel. I hvert fald midaldrende.

"Jamen du er sgu da kun 34, idiot", kan jeg høre dig sige.

Men tænk lige over dette: Den forventede levealder for en dansk mand er 74,2 år. Altså nærmer jeg mig med hastige skridt halvdelen af min forventede levealder. Hm, det er sgu da lidt skræmmende...

Og jeg begynder faktisk også at kunne mærke det... De små tegn, som indikerer, at jeg ikke længere er en drengerøv. Nej vent, den må jeg lige omformulere, for en drengerøv det er jeg sgu stadig (eller en Bøv, som det jo hedder på markedsførings-dansk)... Men at jeg ikke længere er en purk, en teenager, en knejt, kan jeg ikke løbe fra.

Et af tegnene er, at jeg er begyndt at vågne afsindigt tidligt om morgenen, tilsyneladende helt umotiveret. Typisk mellem kl. 4 og 5, men i hvert fald stensikkert før vækkeuret ringer. Og hvad værre er: Jeg har svært ved at falde i søvn igen! Sådan noget sker sgu da kun for gamle folk... Og jeg som sjældent er gået i seng før midnat, ja nu sidder jeg og hænger med både hoved og øjenlåg kl. 23. At jeg så stadig af rent princip forsøger at tvinge mine øjne åbne indtil kl. 24, hvorefter jeg vågner kl. 2 med lys og fjernsyn kørende, og i dyb forvirring over hvem og hvor jeg mon er - ja det er en anden sag.

Også mine omgivelser har bemærket at jeg er blevet et fossil. Jeg har købt et bord til at hænge på min franske altan. Så kan jeg sidde på de lange, lune sommeraftener og se solen gå ned over Limfjorden, evt. med en kølig drink. Til det bemærkede min bror: "Hvor er du bare blevet gammel"... Tusind tak for det. Måske har han ret, og på nogle måder minder jeg også mig selv om Gnags-sangen "Når jeg bli'r gammel" - jeg mangler bare at snitte et æble med min lommekniv. Men jeg vil til enhver tid forsvare at se på solnedgange, når de kan se sådan her ud:


Men jeg tænker, at jeg er i Fase 2 i Indsigten I At Blive Ældre (det lyder meget buddhistisk. Måske skulle jeg starte en religion). Fase 1 var dengang jeg stod på et diskotek, jeg var kommet på i lang tid og opdagede, at jeg var en af de ældste på stedet. Og ikke bare det sted, men også de fleste andre i byen. Chok... Eller første gang, jeg måtte sige nej til en bytur, fordi jeg havde været afsted dagen før. Hvor gammel er man så!? Disse to ting skete nogenlunde på samme tid, og jeg var længe om at komme over det... "Du er blevet gammel!", råbte min indre stemme. "Du er ikke længere ung med de unge". Og hvis jeg ikke husker meget fejl, så spillede Inside The Whale-sangen "Hvor er tiden der tar os (og stjæler ungdommen fra os)" i baggrunden... Det var meget sørgeligt.

Og nu altså Fase 2, hvor min søvnrytme og flere andre handlinger tilsyneladende nærmer sig pensionsalderen.

Men jeg kom jo fint igennem Fase 1 med humøret i behold. Mon ikke også det sker med Fase 2. Gad vide hvad der sker i Fase 3, og hvornår den begynder...?

Lad mig slutte med et citat af den salige engelske skuespiller Rex Harrison:

"Nu har jeg nået den alder, hvor jeg må bevise, at jeg stadig er præcis lige så god, som jeg aldrig har været"...