
En dag for ikke så længe siden, da jeg kom hjem fra arbejde og cyklede ind ad porten til min baggård, fangede mit øje pludselig noget på den ene væg i porten. På den massive rødstensvæg var der tilsyneladende ud af den blå luft opstået et nøglehul... Et - ser det ud til - ganske gennemsnitligt Ruko-nøglehul, hvortil en gennemsnitlig Ruko-nøgle ser ud til at passe. Men that's it! Intet omkring, over eller under nøglehullet der indikerer en funktionalitet når den pågældende nøgle bliver indført og drejet.
Så derfor: Hvad er det her? På den anden side af muren er der blot en lejlighed, og hvad pokker kan der derinde være af ting, som kræver en udendørs betjening via nøgle?
Mystikken breder sig, men jeg har tænkt mig at finde svaret.