8. juni 2009

Hvad er det her? - Del 2

En dag for ikke så længe siden, da jeg kom hjem fra arbejde og cyklede ind ad porten til min baggård, fangede mit øje pludselig noget på den ene væg i porten. På den massive rødstensvæg var der tilsyneladende ud af den blå luft opstået et nøglehul... Et - ser det ud til - ganske gennemsnitligt Ruko-nøglehul, hvortil en gennemsnitlig Ruko-nøgle ser ud til at passe. Men that's it! Intet omkring, over eller under nøglehullet der indikerer en funktionalitet når den pågældende nøgle bliver indført og drejet.

Så derfor: Hvad er det her? På den anden side af muren er der blot en lejlighed, og hvad pokker kan der derinde være af ting, som kræver en udendørs betjening via nøgle?

Mystikken breder sig, men jeg har tænkt mig at finde svaret.

4 kommentarer:

Pernille sagde ...

Hej Thomas,
Fandt du nogensinde ud af hvad nøglehullet var til? Min veninde og jeg er ved at blive sindssyge over vi ikke kan finde ud af hvad sådan et nøglehul er til, hos mig sidder der nemlig et ved siden af døren til opgangen.

Thomas sagde ...

Hej Pernille

Jeg har endnu ikke fået det opklaret. Men jeg har fundet ud af at nøglehullet ikke går ind til en lejlighed, men til kælderen under lejligheden - og den har jeg faktisk adgang til. Jeg tror jeg vil gøre et nyt forsøg, så vi kan få ro i sjælen :-)

Anonym sagde ...

Hej,
Jeg ved ikke om i har opklaret mysteriet, men jeg tror at jeg kan hjælpe.. :) Jeg vil mene at det er et nøglerør som bliver brugt af hjemmeplejen og hjemmesygeplejen, inden i kan der ligge en eller flere nøgler til lejligheder i nærheden som hjemmeplejen/sygeplejen skal have adgang til.. :)
Hilsen Elise

Thomas sagde ...

Hej Elise.
Mysteriet blev aldrig opklare, men jeg vil mene at dit forslag er meget plausibelt. Tusind tak :-)