Efter et indslag i nyhederne til aften (på DR eller TV2 - kan ikke lige huske hvor) blev jeg igen grænseløst irriteret over, at endnu et indslag skulle rundes af med et voxpop-interview*.
I dag holdes der midtvejsvalg i USA, men det kunne nyhedsudsendelsen naturligvis ikke nøjes med at informere os om. Næh der skulle pinedød stilles direkte om til en bar et sted i Danmark, som indehaves af en mand fra Houston... For så fik vi jo en "relevant" vinkel på det hele, ikke? USA, mand på gulvet, som det dumme kvæg i stuerne kan identificere sig med, og vigtigst af alt: LIVE! Det er jo ikke virkeligt, hvis ikke vi kan se en mikrofon-holder spørge et medlem af befolkningen "hvordan stemningen er". Lige NU...
Åhr, hvor det dog trætter mig. I tidernes morgen blev voxpop brugt dejligt sparsomt. Som en 'munter' afrunding på nyhederne. Et par tilskuere på vej til landskamp, for eksempel. Men i dag skal snart sagt alle nyhedsindslag sovses ind i disse menig-mands interviews - og helst direkte. Og hvorfor? Hvorfor er det, vi skal høre om alle disse almindelige menneskers mening om regeringen, om daginstitutionerne, om Marys påklædning, om drivhuseffekt, boligpriser og sexmesser? En gang imellem er det forfriskende nok lige at komme ud på gadeplan. Men ikke hele tiden!
Jeg frygter for den kommende 24-timers nyhedskanal TV2 News, som praler med at ville levere nyheder "når de sker, mens de sker". Altså flere direkte indslag med kommentarer og "stemninger" fra tilfældige danskere. Det bliver frygteligt...
P.S. Jeg ved ikke hvad bar-manden fra Houston havde at sige. Enten fordi det var så ligegyldigt, eller fordi blodet bankede så højt i mine ører.
______________
*Voxpop defineres oprindeligt som gade-interviews uden en vært eller interviewer, hvor forbipasserende får lov at udtale sig til et kamera om et specifikt emne, men såvidt jeg er orienteret, betegner TV-stationerne også regulære interviews med folk på gader og stræder som voxpop. Sådan bruger jeg i hvert fald betegnelsen i dette indlæg.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar