Jeg sidder og tænker på, hvilke juletraditioner jeg har. Altså sådan for mig selv. Ikke julefrokost med familien 2. juledag og den slags. Mine egne. Har jeg egentlig sådan nogle? Tjoh, det har jeg vel, men det er vist kun inden for film og TV, det foregår. Men eftersom 80% af alt det gode fjernsyn på et helt år sendes i de 8-10 dage omkring jul og nytår er det vel ikke så sært. Og derudover er der også et par dvd-film, som skal ses.
"Alene Hjemme" er en af de film, jeg ryger i år efter år. Den bliver sendt på alle kanalerne, og jeg har det med at se dem allesammen. Let, mainstream, små-sentimental underholdning, javel, men ikke desto mindre er det nok den film jeg har grinet mest af nogensinde. Første gang jeg så den, kunne jeg slet ikke få luft til sidst. Den sidste halve time, hvor de to forbrydere skal igennem Kevins hurlumhejhus, er uovertruffen. Den dag i dag er jeg ved at kvæles af grin, når Kevin sætter edderkoppen på Marvs ansigt, og han udstøder et vildt kvindeskrig (måske fordi jeg selv ville reagere sådan, hvad ved jeg...).
Ringenes Herre-trilogien på dvd. Den tradition blev jo startet i biograferne i julen 2001, så det er som om, at filmene hører julen til. Det må TV2 åbenbart også mene, siden de nu sender dem alle tre her i juledagene. Jeg tager dem dog på dvd. Der kommer godt nok nogle minder med en ekskæreste ind over, når jeg ser dem, men hvis bare jeg bliver ved, forsvinder de nok med tiden. Jeg synes allerede det har hjulpet...
Og så kommer jeg vel ikke uden om Disney's juleshow juleaftensdag. Det er jo ren nostalgi og betyder en del. Mere end jeg troede, fandt jeg ud af for et par år siden. Jeg sad og så udsendelsen alene, inden jeg skulle hjem til de gamle. Stille og roligt og nød traditionen og de kære tegnefilm. Men så pludselig midt i Askepot (da musene og fuglene præsenterer kjolen) blev jeg vildt rørt. Det kom helt ud af det blå. Tårerne vældede frem i øjnene... Jeg ved stadig ikke helt hvad reaktionen gik ud på. Om det var fordi nogle små dyr, som på mystisk vis kan tale, havde lavet en kjole til en pige, så hun kunne komme i byen, eller det bare var de gamle minder der vældede frem, ved jeg ikke. Sikkert en blanding. Men det var da en spøjs oplevelse. Det er ikke sket siden, så jeg var nok bare ekstra sensitiv den aften.
Ellers er der vel bare film som Die Hard og The Sound of Music (hvorfor er den film egentlig blevet en juletradition?) som skal ses. Og så tror jeg måske også War of the Worlds med Tom Cruise skal sættes i afspilleren. Den så jeg sidste år, så det gør jeg nok igen.
Det var mine (TV)-traditioner. Hvad er dine?
2 kommentarer:
... Så så man lige mig få en pludselig trang til at kramme dit hoved mod mit bryst på sådan en trøstende omfavningsagtig måde...
Kan da kun endnu engang ærgre mig over, at du har valgt at have residens langt, langt væk... Kunne helt sikkert finde på et par traditionelle julelege... ;o)... Hvis blot det ikke havde været for den dersens manglende kemi imellem os...
Du glemmer "Anne på Grønnebakken" og "Borte med Blæsten", som også sendes hvert år... Og så er der filmen "Is there a SantaClaus" med den stakkels fattige pige, som skriver til en kendt klummejournalist, fordi hendes (altså pigens) far har fortalt, at denne journalist ved alt, og desuden at alt hvad der står i avisen er sandt. Efter at have hørt journalisten bekræfte at Julemanden findes, bryder jeg altid ud i tårer...
Film, jeg selv har?... Hmmm... Måske Harry P skulle laves til en tradition?...
Nåh men, Glædelig jul, gamle dreng... Masser af kram og julehygge til dig fra Prinsessen
Anne på Grønnebakken og Borte med Blæsten hører godt nok ikke til i mine TV-traditioner, men juleklassikere er de, ingen tvivl om det.
Jeg glemte faktisk "De 10 Bud" - fra en tid hvor en storfilm virkelig var en storfilm, og ikke bare indspillet på en "soundstage" i Hollywood. En typisk film til 2. juledag, hvor man i filmens tre timer kan sidde og slå mave i sofaen og nyde Charlton Heston spille Moses med liv og sjæl.
Send en kommentar