Så hils sgu da!

Jeg har længe gået og irriteret mig over det her, og nu fik endnu et tilfælde proppen til at ryge af, så jeg må have det ud på denne blog (det er altså en genial opfindelse).

Hvorfor kan folk ikke finde ud af at hilse!?

Jeg står nede i vaskekælderen og hælder en omgang kulørt i maskinen. Vaskekælderen benyttes af tre opgange, så det vælter altså ikke rundt med "fremmede mennesker" dernede. Jeg står der alene, men så låses døren op, og ind træder en lidt ældre dame. Jeg kender hende ikke, men da vi jo bor i samme bygning og er i færd med den samme aktivitet, synes jeg det er ret naturligt at give hende et venligt og nogenlunde højlydt "goddaw". Men hvad sker der? Hun stikker mig et nærmest vredt blik og går uden en lyd forbi mig hen til tørretumbleren og begynder at hive sit tøj ud...

Hallo, mand... Så hils sgu da! Jeg fatter det altså ikke. Og her kan man ikke en gang skyde skylden på den 'uforskammede ungdom'. Hende her var vel 65. Slag på tasken (og nej, med det mener jeg ikke at jeg vil udøve vold på den gamle, selvom hun næsten havde fortjent det). Men sådan cirka.

Jeg forstår ikke, hvorfor mange folk er så bange for at vise lidt glæde og høflighed over for andre mennesker. Selv kollegaer på arbejdet opfører sig sådan. Mange er gode til at hilse, ros til dem. Men for lige så mange er det helt utænkeligt at hilse på en person, som man måske ikke lige kender eller har snakket med, men som man trods alt har set før.

Der er typisk tre reaktioner fra folk, som man hilser på (heri ikke medregnet de, som hilser tilbage): 1) Den overraskede ("jeg kender ikke ham der, så hvorfor hilser han på mig...?") 2) Den sure ("jeg kender ikke ham der, så hvorfor fanden hilser han på mig...?") og 3) Den ignorerende ("jeg kender ikke ham der, så jeg går forbi uden at kigge på ham...").

Til dem vil jeg bare sige: Det kan godt være, I lever et så småligt og indebrændt liv, at I ikke har overskud til at hilse først - selvom vi er kollegaer, naboer, forældre til unger i samme børnehave eller andet - men hav da for pokker værdighed og høflighed nok til at hilse tilbage, når nogen stikker jer et davs!

Og nu er vaskemaskinen vist snart klar. Jeg håber den gamle er væk...