Hvad er det her? - Del 2

En dag for ikke så længe siden, da jeg kom hjem fra arbejde og cyklede ind ad porten til min baggård, fangede mit øje pludselig noget på den ene væg i porten. På den massive rødstensvæg var der tilsyneladende ud af den blå luft opstået et nøglehul... Et - ser det ud til - ganske gennemsnitligt Ruko-nøglehul, hvortil en gennemsnitlig Ruko-nøgle ser ud til at passe. Men that's it! Intet omkring, over eller under nøglehullet der indikerer en funktionalitet når den pågældende nøgle bliver indført og drejet.

Så derfor: Hvad er det her? På den anden side af muren er der blot en lejlighed, og hvad pokker kan der derinde være af ting, som kræver en udendørs betjening via nøgle?

Mystikken breder sig, men jeg har tænkt mig at finde svaret.

Ting der undrer mig - del I

Her starter en serie på formodentlig mange indlæg med ting, jeg støder på i dagligdagen, som jeg enten studser over, bliver vred over eller bare ikke forstår. Med andre ord: Ting der undrer mig.

Skulle du være enig, uenig, ligeglad eller andet, er du velkommen til at nikke, ryste på hovedet, give fingeren til skærmen - eller smide en kommentar.

Here goes:

- Oversættelser af filmtitler. Forleden zappede jeg forbi en film, som umiddelbart så interessant ud. I programoversigten hed filmen "My Love, My Life", men da jeg på tekst-tv fandt filmomtalen, stod dens originale titel i parentes forneden: "The Bumblebee Flies Anyway". Okay, muligvis ville denne titel være lidt svær at synke for et dansk publikum, og en direkte oversættelse ville nok også være lidt klodset (plus det faktum at danske filmtitler helst skal have ordet "dødbringende" i sig). Men hvorfor 'oversætte' en engelsk titel til en engelsk titel? Det har jeg aldrig forstået. Et andet eksempel er filmen "Cruel Intentions", som på mystisk vis fik den "danske" titel "Sex Games".

Sælger de engelske titler filmen bedre, eller er man bare ikke kompetent nok til at oversætte de originale? Og hvorfor gør man det så ikke altid, når man har med "svære" titler at gøre? F.eks. "Intolerable Cruelty". Prøv at sige det højt. Det er næsten umuligt at udtale, men denne titel fik lov at forblive uændret.

Jeg forstår godt, at der er en vis økonomisk fornuft i at beholde en original, engelsk titel. Så behøver man ikke lave alt reklamematerialet om. Man bruger bare de samme filmplakater m.m. over det hele. Fair nok. Penge sparet er penge tjent. Men det her engelsk-til-engelsk pjat signalerer over for mig bare dovenskab og en holdning á la 'de unge er alligevel mest vant til engelske titler, men den originale fatter de ikke'-bullshit. Behold dog titlen hver gang, eller find en passende oversættelse. Med streg under 'passende'. Ikke som i Clint Eastwood's "The Rookie", som blev til "Koldt bly og varme øretæver". Vorherrebevares. Jeg efterlyser bare en vis sammenhæng. Hvis nogle engelske titler er for svære og skal ændres, hvorfor får andre så lov at blive hængende?

Jeg undrer mig.

Musik på nettet

Selvom jeg har været væk fra bloggen her, har jeg bestemt ikke været væk fra internettet. Jeg har tværtimod tygget mig igennem samtlige hjemmesider på nettet for at støve de fedeste op, som jeg kan anbefale her på siden. Og der er skam nogle stykker.

Lad os i første omgang koncentrere os om musikken, for er der noget vi elsker, så er det jo dét! Og der er ved at ske en dejlig udvikling: Man kan i stigende grad hente god musik - helt lovligt - rundt omkring. Her er et par af de fedeste sider:

Deezer er et af de nyeste skud på stammen af gratis musiksider. Her kan du søge i et stadigt voksende sangkatalog på over 100.000 sange. Lav playlister, eller lyt til sangene enkeltvis. Søg, klik og lyt er devicen, og kvaliteten er rigtig god.

Hos SoundPedia er projektet lidt mere omfattende. Her er vi ude i et decideret 'community', hvor det gælder om at opdage, lytte og dele med andre brugere. Det store clue her er at man kan lytte til hele albums. Og der er mange af dem. Klik dig ind, lav en søgning, og lyt...

Min nuværende favoritside må dog være Musicovery. Her er konceptet, at man lytter til musik efter type, genre eller humør frem for kunstner eller sangtitel. Vil man f.eks. høre noget stille og positivt musik, klikker man bare på grafen, og så vælger systemet sange inden for dette område. Vil man høre en bestemt genre, f.eks. rock, kan man på samme måde søge efter sange, som er rolige, energiske, mørke eller positive - eller en blanding af det hele. Ret smart. Siden er gratis at bruge, men lydkvaliteten er ikke overvældende. Vil man forbedre kvaliteten, kan man for sølle €2 få sig en måneds adgang, hvor lyden i den grad er i orden.

Må jeg ønske dig god fornøjelse i musikkens verden!

Hvad er det her?

Man støder på noget, som umiddelbart ligner et busstoppested. Men nej, et ekstra skilt proklamerer, at der her er tale om et "ventested". Hvad sker der? Min første tanke er, at vi her er ude i noget helt tåbeligt. Jeg mener, illustrationen sort bus på gul baggrund burde indikere, at det er lige her, man skal stille sig og vente, og ikke bare gå videre, hvis man skal med den. Og alligevel har man valgt at producere et ekstra skilt, som med tekst forklarer det samme. Det må da være en fejl?

Og så tænker jeg: Hvorfor 'ventested'. Er det rigtige ord ikke 'stoppested'? Hvis det er en helt bevidst gerning, hvad er så forskellen på et ventested og et stoppested? Og er der en forskel? Skal man ikke både stoppe og vente? Og burde skiltet så ikke sige "stoppe- og ventested"?

Jeg er meget forvirret...

Projekt Bøfsandwich - det endelige opgør...

Efter vores episke rejse blandt Aalborgs spisesteder for at finde den bedste bøfsandwich havde Jakob og jeg besluttet at afslutte projektet med at bruge vores opsugede visdom til selv at kreere den ultimative BS. Vi havde jo nogle nøje udvalgte kriterier for, hvordan en god sandwich skulle stykkes sammen, så det var jo bare om at få indkøbt råvarerne og så finde en dag til at fyre den af...

Dagen var mandag d. 4. juni. Vi aftalte at mødes udenfor den lokale Super Brugsen for at gøre vores indkøb, men først ville Jakob runde den ligeså lokale og mesterlige Slagter Stiller for at købe noget ordentligt hakkekød og noget hjemmerørt remoulade. For den ivrige læser af vores anmeldelser er det jo ikke nogen overraskelse, at valget af råvarer - og især selve bøffen - er alfa og omega for en god BS. I Brugsen røg varerne hastigt i kurven, og turen gik hjem til mig for at få det hele sat sammen.

Indkøbsposen blev vendt på hovedet, og vores byggesten så således ud:










Jakob havde på forhånd påtaget sig ansvaret for både bøf og sovs (ikke at jeg ikke kunne have gjort det *host*), så han gik straks i gang med at forme et par bøffer. Og jeg skal da lige love for, at der i en sky af salt og peber blev formet, klappet, vendt, drejet, og - ser det ud til - uddelt håndkantslag mod det stakkels kød.













Men resultatet var derefter: Et par perfekt udseende bøf-aspiranter, klar til at lægge på den glohede pande. Som sagt, så gjort, og mens bøfferne sydede og begyndte at ligne det de skulle, tog vi os en skål i en god tjekkisk pilsner.













Derefter var det tid til at kreere den måske vigtigste bestanddel: Den brune sovs. Og med noget piskefløde, lidt fedtstof fra bøfferne, en dråbe kulør, et håndleds-ryst ketchup, en ottendedel bouillonterning og ikke mindst de bedste intentioner, lykkedes det Jakob at fremtrylle en utroligt velsmagende sovs.

Vi kunne nu ikke vente et sekund længere. Vi måtte til bords. Og med mig som toastmaster og ansvarlig for sandwich-bollerne (jeg tror de blev helt ok), skyndte vi os ind i stuen for at stille an.

Der blev ikke mælet mange ord mellem os mens vi stablede vore sandwiches på benene. Ketchup, remoulade, bøffer, løg, rødbeder, agurker og sovs blev nænsomt fordelt. Vore bedste smagserfaringer opsummeret til én eneste sandwich (til hver)...










Som bekendt er Jakob og jeg fans af denne klassiske danske ret, og her havde vi altså gjort det godt. Maden gled ned, og der blev skyllet efter med lidt ekstra øl.

Vores store projekt havde nået sin ende. Det har været en stor fornøjelse at genopdage det danske folkekøkkens flagskib (eller noget). Men vi må videre. Nye projekter venter...

Alderen trykker - måske...

Unge ven... støt lige min arm, mens jeg sætter mig her i gyngestolen. Åh det var godt. Bentøjet er jo ikke hvad det har været...

Hvad siger De? Gammel? Joh, det må jeg jo indrømme.

Jeg er ved at blive gammel. I hvert fald midaldrende.

"Jamen du er sgu da kun 34, idiot", kan jeg høre dig sige.

Men tænk lige over dette: Den forventede levealder for en dansk mand er 74,2 år. Altså nærmer jeg mig med hastige skridt halvdelen af min forventede levealder. Hm, det er sgu da lidt skræmmende...

Og jeg begynder faktisk også at kunne mærke det... De små tegn, som indikerer, at jeg ikke længere er en drengerøv. Nej vent, den må jeg lige omformulere, for en drengerøv det er jeg sgu stadig (eller en Bøv, som det jo hedder på markedsførings-dansk)... Men at jeg ikke længere er en purk, en teenager, en knejt, kan jeg ikke løbe fra.

Et af tegnene er, at jeg er begyndt at vågne afsindigt tidligt om morgenen, tilsyneladende helt umotiveret. Typisk mellem kl. 4 og 5, men i hvert fald stensikkert før vækkeuret ringer. Og hvad værre er: Jeg har svært ved at falde i søvn igen! Sådan noget sker sgu da kun for gamle folk... Og jeg som sjældent er gået i seng før midnat, ja nu sidder jeg og hænger med både hoved og øjenlåg kl. 23. At jeg så stadig af rent princip forsøger at tvinge mine øjne åbne indtil kl. 24, hvorefter jeg vågner kl. 2 med lys og fjernsyn kørende, og i dyb forvirring over hvem og hvor jeg mon er - ja det er en anden sag.

Også mine omgivelser har bemærket at jeg er blevet et fossil. Jeg har købt et bord til at hænge på min franske altan. Så kan jeg sidde på de lange, lune sommeraftener og se solen gå ned over Limfjorden, evt. med en kølig drink. Til det bemærkede min bror: "Hvor er du bare blevet gammel"... Tusind tak for det. Måske har han ret, og på nogle måder minder jeg også mig selv om Gnags-sangen "Når jeg bli'r gammel" - jeg mangler bare at snitte et æble med min lommekniv. Men jeg vil til enhver tid forsvare at se på solnedgange, når de kan se sådan her ud:


Men jeg tænker, at jeg er i Fase 2 i Indsigten I At Blive Ældre (det lyder meget buddhistisk. Måske skulle jeg starte en religion). Fase 1 var dengang jeg stod på et diskotek, jeg var kommet på i lang tid og opdagede, at jeg var en af de ældste på stedet. Og ikke bare det sted, men også de fleste andre i byen. Chok... Eller første gang, jeg måtte sige nej til en bytur, fordi jeg havde været afsted dagen før. Hvor gammel er man så!? Disse to ting skete nogenlunde på samme tid, og jeg var længe om at komme over det... "Du er blevet gammel!", råbte min indre stemme. "Du er ikke længere ung med de unge". Og hvis jeg ikke husker meget fejl, så spillede Inside The Whale-sangen "Hvor er tiden der tar os (og stjæler ungdommen fra os)" i baggrunden... Det var meget sørgeligt.

Og nu altså Fase 2, hvor min søvnrytme og flere andre handlinger tilsyneladende nærmer sig pensionsalderen.

Men jeg kom jo fint igennem Fase 1 med humøret i behold. Mon ikke også det sker med Fase 2. Gad vide hvad der sker i Fase 3, og hvornår den begynder...?

Lad mig slutte med et citat af den salige engelske skuespiller Rex Harrison:

"Nu har jeg nået den alder, hvor jeg må bevise, at jeg stadig er præcis lige så god, som jeg aldrig har været"...

Nyt på nettet

Mens jeg prøver at finde en løsning på min nuværende skriveblokering har jeg lige et par servicemeddelelser til dig, kære læser, om ting som jeg er stødt på ude på det store Internet. Ting, som enten kan gøre tilværelsen lettere for dig, eller som bare er slet og ret pusseløjerlige (godt ord, ikk'?)

Først og fremmest vil jeg gerne anbefale det fine billedredigerings-site Picnik. Der findes en del lignende websteder og ikke mindst programmer, men Picnic udmærker sig ved en enorm brugervenlighed. Selvom du intet begreb har om billedredigering, kan du hurtigt og nemt lave forbedringer på dine digitale billeder. Du kan ændre farvemætning eller skarphed, beskære billedet m.m. Jeg er specielt begejstret for den funktion, som med et enkelt klik fjerner røde øjne. Jeg ved ikke hvordan det virker, men det er ret fantastisk.

For den filminteresserede er sitet Spout værd at bemærke. Her kan du oprette en profil og søge blandt tusindvis af film, læse brugeranmeldelser, oprette favoritlister, diskutere i debatfora, se trailere og meget, meget mere. Altsammen i den gode films tjeneste.

I den mere spøjse afdeling finder vi siden Gizmoz, hvor du kan animere et billede af dig selv. Og ikke nok med det, du kan iføre dit billede forskellig påklædning, frisurer, baggrunde, lyde m.m. Prøv det selv. Hvis du scroller helt ned i bunden af denne side, kan du se mig synge en blues foran et par kameler i ørkenen...

En tjeneste, som jeg endnu ikke har prøvet, men som virker interessant er ubroadcast. Her kan du lave din helt egen radiostation. Upload og spil din egen musik, hent musik fra andre brugere, eller lad din sprøde røst fylde internet-radiobølgerne døgnet rundt. Valget er dit. Internetradio er langt fra et nyt fænomen, men denne her skulle efter sigende være utroligt enkel at bruge. Så det er bare med at komme i gang!

Det var alt for nu. God fornøjelse derude.

Og glem nu ikke: TV skal ses på internettet...

Sprog-fif...

Nu har jeg vist ventet længe nok. Men jeg er jo sproguddannet, så på et eller andet tidspunkt måtte jeg jo lave et indlæg, der handler om det danske sprog, og hvordan vi behandler det. Så i det følgende vil jeg lave en kort opridsning af fejl, man støder på i det daglige, og som kan irritere mig i større eller mindre grad.

Nej, der findes ikke noget sprog-politi, og man bliver ikke smidt i fængsel for at bruge de grammatiske regler forkert. Jeg forsøger bestemt heller ikke at gøre mig til overbetjent i det korps. Men vi har jo trods alt igennem tiderne vedtaget nogle regler, nedskrevet dem, og underviser nogenlunde grundigt i dansk op igennem folkeskolen. Så jeg synes man bør gøre sit bedste og koncentrere sig lidt mere for at lære og følge de regler. Om ikke andet, så for at gøre mig glad :-) Argumentet "ja ja, du forstår jo hvad jeg mener" holder altså ikke... Jeg anerkender fuldt ud, at der er noget der hedder ordblindhed eller bare medfødt dårlig stavning. Men jeg er også overbevist om, at mange af de sprogfejl man ser, bare er generel sjusk. Hvis du synes jeg i det følgende lyder nørdet eller bedrevidende, så er det sikkert rigtigt...

Egentlig synes jeg ikke det står helt så skidt til med sproget. Faktisk øjner jeg måske en svag bedring generelt. Måske pga. en øget fokus forskellige steder fra. Min tidligere kæphest "SMS-sproget" er så småt ved at uddø, ganske givet pga. "SMS-pakkernes" indtog hos teleselskaberne. Man kan sende en million milliard SMS'er for 100 kr. og skal således ikke holde sig under 160 tegn for at holde omkostningerne nede. Det kan igen svare sig at danne hele sætninger i stedet for det umulige SMS-sprog, som også gjorde sit indtog i andre sammenhænge. Der er stadig nogle stædige folk, som ønsker at skrive 'oz' og 'sys' i stedet for 'også' og 'synes'. Hvorfor ved jeg ikke (og hvordan er 'oki' egentlig opstået? Skriv dog 'okay', menneske!) Samtidig skriver folk nutildags meget mere end tidligere. Man debatterer på alverdens debatfora og er derfor nødt til at gøre sig nogenlunde forståelig for at kunne deltage. Sprogtræningen er klart øget.

Men der er nogle sprogbøffer, som kan bringe mit pis i kog, og dem vil jeg nævne nogle stykker af i det følgende. Ligge/lægge-problematikken gider jeg næsten ikke komme ind på, for den tror jeg aldrig folk lærer (jeg får stadig et akut anfald af røde hunde, hvis jeg hører en person sige "jeg har lagt syg hele weekenden", men jeg prøver at beherske mig). Se reglerne her (klik på L), hvis du selv er i tvivl.

Endelser
Det er underligt, men nogle sprogfejl synes at brede sig. Lige nu synes jeg, man ser fejl i endelser overalt. Folk har utroligt svært ved at huske, at danske udsagnsord i nutid i langt de fleste tilfælde slutter på et -r - også de ord, hvor man ikke kan høre det! Og et ord i navnemåde ender ikke på et -r. Og folk synes på mystisk vis konsekvent at vælge den forkerte løsning. "Jeg køre på arbejde". "Jeg har lært at kører i bil" Nej, omvendt! Hvis du er i tvivl, så byt ordet ud med et, du ikke er i tvivl om, f.eks. cykle. Jeg tvivler på, at nogen ville skrive "Jeg cykle på arbejde", eller "Jeg har lært at cykler"... Det er samme princip og såre simpelt.

Sammensatte ord
Man kan nok ikke benægte, at engelsk påvirker det danske sprog en del. Det tror pokker, når det er overalt. Men det ændrer ikke ved det faktum, at sammensatte ord skrives ud i ét på dansk. Det hedder altså ikke 'fodbold spiller', 'bank direktør' eller 'masse mord'. For det meste kan man selvfølgelig gætte sig til hvad der menes, men det sidste eksempel kunne jo skabe nogen forvirring, f.eks. i en overskrift som "masse mord i USA". Menes der mon en masse mord i USA, eller massemord? Eller hvad med "bank direktøren"? Det er jo en opfordring til vold! Tænk over det, lær det, og gør mig glad...

Forholdsord
Støtte op om. Kommentere på. Velkommen til. Hæve op. De små forholdsord sniger sig tilsyneladende ind alle vegne, og ofte vælges enten et overflødigt ord eller bare et forkert. Måske synes nogen det virker så tomt bare at sige "jeg støtter dit forslag". Derfor vælges "jeg støtter op om dit forslag". Og samme princip ligger sikkert bag "min fod hæver op". Men det er bare forkert. 'Kommentere på' er sikkert bare lånt fra det engelske 'comment on', men ikke desto mindre skal man altså bare nøjes med at kommentere noget - uden 'på'. Det er sikkert svært at rette op på disse fejl, med mindre man har en decideret interesse i sprog, for nogle fejl bliver til sidst gentaget så mange gange, at de bliver alment accepteret. Og så kunne jeg starte en helt ny diskussion om folkeskoler, journalisthøjskoler og andre steder, hvor sproglære måske kunne strammes op.

Men det vil jeg ikke lige nu. Jeg vil med dette indlæg sådan set bare opfordre dem, som nu måtte have behov og lyst til det, til i nogle situationer lige at tænke sig om en ekstra gang. Læs i det mindste lige dit indlæg, din SMS eller din blog igennem en gang til inden du trykker send, OK, eller publicér. Så er du nået et stykke på vejen.

EDIT! (19-06-2007) Jeg er faldet over den geniale hjemmeside Fiduso, som tager ovennævnte - og mange flere - sprogproblemer under behandling. Skønt...!