Projekt Bøfsandwich - det endelige opgør...

Efter vores episke rejse blandt Aalborgs spisesteder for at finde den bedste bøfsandwich havde Jakob og jeg besluttet at afslutte projektet med at bruge vores opsugede visdom til selv at kreere den ultimative BS. Vi havde jo nogle nøje udvalgte kriterier for, hvordan en god sandwich skulle stykkes sammen, så det var jo bare om at få indkøbt råvarerne og så finde en dag til at fyre den af...

Dagen var mandag d. 4. juni. Vi aftalte at mødes udenfor den lokale Super Brugsen for at gøre vores indkøb, men først ville Jakob runde den ligeså lokale og mesterlige Slagter Stiller for at købe noget ordentligt hakkekød og noget hjemmerørt remoulade. For den ivrige læser af vores anmeldelser er det jo ikke nogen overraskelse, at valget af råvarer - og især selve bøffen - er alfa og omega for en god BS. I Brugsen røg varerne hastigt i kurven, og turen gik hjem til mig for at få det hele sat sammen.

Indkøbsposen blev vendt på hovedet, og vores byggesten så således ud:










Jakob havde på forhånd påtaget sig ansvaret for både bøf og sovs (ikke at jeg ikke kunne have gjort det *host*), så han gik straks i gang med at forme et par bøffer. Og jeg skal da lige love for, at der i en sky af salt og peber blev formet, klappet, vendt, drejet, og - ser det ud til - uddelt håndkantslag mod det stakkels kød.













Men resultatet var derefter: Et par perfekt udseende bøf-aspiranter, klar til at lægge på den glohede pande. Som sagt, så gjort, og mens bøfferne sydede og begyndte at ligne det de skulle, tog vi os en skål i en god tjekkisk pilsner.













Derefter var det tid til at kreere den måske vigtigste bestanddel: Den brune sovs. Og med noget piskefløde, lidt fedtstof fra bøfferne, en dråbe kulør, et håndleds-ryst ketchup, en ottendedel bouillonterning og ikke mindst de bedste intentioner, lykkedes det Jakob at fremtrylle en utroligt velsmagende sovs.

Vi kunne nu ikke vente et sekund længere. Vi måtte til bords. Og med mig som toastmaster og ansvarlig for sandwich-bollerne (jeg tror de blev helt ok), skyndte vi os ind i stuen for at stille an.

Der blev ikke mælet mange ord mellem os mens vi stablede vore sandwiches på benene. Ketchup, remoulade, bøffer, løg, rødbeder, agurker og sovs blev nænsomt fordelt. Vore bedste smagserfaringer opsummeret til én eneste sandwich (til hver)...










Som bekendt er Jakob og jeg fans af denne klassiske danske ret, og her havde vi altså gjort det godt. Maden gled ned, og der blev skyllet efter med lidt ekstra øl.

Vores store projekt havde nået sin ende. Det har været en stor fornøjelse at genopdage det danske folkekøkkens flagskib (eller noget). Men vi må videre. Nye projekter venter...

Bøf-summering...

Efter seks besøg på diverse spisesteder i Nordjyllands hovedstad, som har bøfsandwich på menukortet, er tiden kommet til en foreløbig opsummering af vores karaktergivninger so far. En "BS Top 6" om man vil. Så her kommer den:

1 Fontænen 9
2 Kastet Grill & Burger 8,6
3 Ib René, Cairo 8,6
4 Føtex 7,6
5 Maxi Grill 7,2
6 OK Vinstue 7

Altså en forholdsvis sikker føring til Fontænen, som også imponerede os voldsomt. Ikke dårligt i betragtning af at det var det første besøg. Måske var vi meget imponerede og urutinerede den dag, men Fontænen leverer altså en klasse-BS, som er svær at hamle op med. Og 2.-pladsen deles af en klassisk grillbar og en trendy café. Kan det blive mere spændende?

Vi har besluttet at anmelde to steder mere, inden dette omfattende projekt når sin ende. Herefter opgøres den endelige liste, så du - kære læser - har noget at rette dig efter, når du går på jagt efter et solidt måltid.

Det er nu op til Jakob at bringe os helt i mål.

Bøf #6 - Ib René, Cairo

Tirsdag d. 20. marts var tiden kommet til endnu en omgang i bøfsandwich-karussellen. Efter den sidste traditionelle og småkedelige grillbar-BS havde vi bestluttet os for at gå nye veje. Rygterne ville nemlig vide, at legendariske Ib Rene, Cairo - en af Aalborgs ældste caféer - havde en bøfsandwich på menukortet. Vi måtte derfor prompte undersøge, hvordan en rigtig café fortolkede BS-fænomenet.

I det begyndende tusmørke søgte vi derfor ud på lokationen i Reberbansgade og fandt et bord i det fjerneste hjørne af dette rustikke etablissement. Et blik på menukortet afslørede, at Ib Renés version kaldte sig selv for "Hjemmelavet bombe", kostede ikke mindre end 72 kr. og pralede af at indeholde "hele moletjavsen". Jaja, det er jo nemt nok at sige, men for to efterhånden rutinerede BS-ganer er nogle svulmende ord på et menukort langt fra nok til at sende os i kanvassen. Der måtte derfor beviser på bordet. Vi bestilte to stk. bomber med dertil hørende fadøl og ventede spændt. Tjeneren kom straks og lagde to sæt servietomviklet bestik på bordet. Vi sendte hinanden et anerkendende nik. Joh, allerede her var der et gevaldigt spring fra den lade betjening på Maxi Grill.

Efter godt 10 minutter blev vores sandwiches sat foran os, og vi kunne straks se - og ikke uden en vis benovelse - at vi her var ovre i en helt anden boldgade end vi var vant til. Serveret på en firkantet tallerken lå denne mildest talt utraditionelle bøfsandwich og bød sig til.


Det var helt tydeligt, at Ib Rene havde gjort et forsøg på at mixe det traditionelle med det trendy. Man havde for det første fyldt op med nogle (ganske lækre) ristede kartofler, men vi var hurtigt enige om, at de ikke skulle indgå i vurderingen. En BS har intet med kartofler at gøre, og deres tilstedeværelse skulle vel kun retfærdiggøre de stejle 72 kroner. Så derfor til selve sandwichen. Det sprang straks i øjnene, at man havde lavet et snedigt stunt med at gennemspidde en velvoksen pickle med en træpind ovenpå sandwichen, hvilket samtidig forhindrede det hele i at vælte når man stak til. Derudover havde man tilsyneladende alle ingredienserne på plads. Vi var vist ret imponerede, og gav uden videre et 10-tal for præsentation og udseende.

Sovseprøven var også interessant. Umiddelbart var vi ret begejstrede for sovsen. Den smagte godt - uden spor af hverken Knorr, industri eller store sterile kedelhaller - men til gengæld var det ikke en rigtig BS-sovs (altså en småsimrende mormor-pandesovs tilberedt i en gigantisk støbejerns-stegepande). Faktisk mindede den til forveksling om Jensens Favoritsovs: Sødlig, tyk og uden en eneste fedtperle, som Jakob bemærkede. Efterhånden som vi arbejdede os igennem retten, blev sovsen mere og mere dominerende. Det var ikke en dårlig sovs på nogen måde, men heller ikke en BS-sovs. Vi kunne derfor ikke tildele mere end et 8-tal. Vi vil have rigtig bøfsovs!

Bollen fremkaldte straks et tilfreds og indforstået smil på vores læber. For første gang på hele BS-turneen havde vi her at gøre med en perfekt ristet bolle. Kniven arbejdede sig knasende igennem det dejlige stykke brød. Den stod imod sovs og snask med både rygrad og rutine og var samtidig så tilpas blød, at man ikke rev munden op under fortæringen. Alt var lagt op til den perfekte karakter, men så sneg der sig alligevel et 'men' ind... Det gik op for os, at der måske var for meget bolle i forhold til de andre ingredienser, og pludselig blev også bollen meget dominerende i hele retten. Vi landede derfor på en 9'er. Rigtig god bolle, men for meget af den. Og så var der jo heller ikke de obligatoriske sesamfrø på toppen. En ikke uvæsentlig detalje...

Bøffen var umiddelbart også et behageligt bekendtskab. Vi havde at gøre med en bøf af 'rigtigt' hakkekød, og som sådan var det en god ting. Men desværre var der ikke helt nok af den. Det var en flad størrelse, og savnede denne særlige "mesterhak-fornemmelse", hvor der med kærlighed og respekt bliver klasket, vendt og drejet til perfektion. Der var dog et sikkert 8-tal for den hjemmelavede fornemmelse.

Til slut tilbehøret, som også hørte hjemme i den gode ende. Alt var på plads, på nær rå løg (så meget for "hele moletjavsen", hva' Ib!?). Man havde som nævnt smidt en hel syltet agurk på toppen sammen med ristede løg, og inden i havde man nøje afstemt rødbeder, ketchup og remoulade. Dog undrede vi os over, at der havde sneget sig en mystisk dressing ind oven på bøffen. Det lignede umiddelbart en salatmayonnaise og den var fuldstændig malplaceret, idet den hverken gjorde fra eller til for smagen. Men det hvide snask, der blev presset ud fra bollen undervejs, hævede altså ikke appetitten... Dét trak noget ned på karaktergivningen, som ellers kunne være blevet høj pga. den innovative agurk. Men 8 blev det til.

Sammenlagt så det sådan ud:

• 10 for udseende og præsentation
• 8 for sovs
• 9 for bolle
• 8 for bøf
• 8 for tilbehør

Sammenlagt karakter: 8,6. En bøfsandwich på Ib René Cairo er en anderledes og bestemt ikke dårlig oplevelse. Man ved helt sikkert hvad man har med at gøre. Man kan dog spørge sig selv to ting: Har en gammeldags bøfsandwich noget at gøre på en moderne café? Og vil man give 72 kroner for den? Umiddelbart vil vi svare 'måske' til det første og 'nej' til det andet. En café fører begrebet lidt videre, men vil man have en god gammeldags BS, så er vi nok mest til grillbarerne.

Men Ib Renés hjemmelavede bombe er uden tvivl et interessant bekendtskab.

Bøf #5 - Maxi Grill

Så gik serven igen over til mig, så jeg kan give dig, kære læser, en øjenvidneberetning fra Jakob og min indtagelse af den femte bøfsandwich i rækken af klassiske måltider, der skal konstituere vores ambitiøse bøfsandwich-projekt.

Efter de hyggelige omgivelser på OK Vinstue måtte vi tilbage til en traditionel grillbar. Vi ville også gerne søge lidt uden for centrum for at finde ud af, om der ligefrem kan være tale om regionale forskelle i opbygningen af så gammel og legendarisk en ret (grønlangkål laves jo f.eks. også forskelligt fra sogn til sogn, så hvorfor ikke en bøfsandwich). Valget faldt derfor på Maxi Grill i Vejgaard, berømt i hele bydelen for sit omfattende repertoire af fedtdryppende grillspecialiteter. De måtte bestemt kunne banke op i en god gammeldags bøfsandwich. Torsdag d. 7. marts var dagen hvor det skulle undersøges.

Så efter at have forceret talrige bakker på vores cykler (forbandet være de vikinger, der grundlagde Aalborg i et kuperet terræn...) og en kortvarig baksen med en defekt dør, trådte vi indenfor i grillen. Her blev vi mødt af en typisk dansk grillbars farvestrålende interieur, Coca Cola-reklamer og et tilstødende 'spillemiljø', hvor en enlig, ugidelig herre nærmest apatisk sad og trykkede på en spillemaskine.

Bag disken tøffede ikke én men to unge grillprinsesser rundt og tilberedte Vejgaard-folkets forudbestilte retter. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg vil vædde med, at mindst en af dem hed Heidi... De to pigebørn havde også travlt med ganske indiskret at diskutere venner, veninder, kærester og andre godtfolk, men ind imellem dette havde den ene dog tid til at tage imod vores ordre: To BS á 37 kr., en cola til mig og en danskvand uden citrus til Jakob.

Derefter fandt vi et bord i hjørnet af lokalet. Det var placeret så vi kunne nyde både cigaretrøgen fra spillelokalet og grillduften fra fedt-orgelet bag disken. Joh, alt var som det skulle være. Efter små 10 minutter blev vores mad uden et ord sat på disken, og vi bragte de to sandwiches til vores pladser.

Ved første øjekast så alt jo ud til at være i orden. En velvoksen bolle overdrysset med løg, placeret i en rigelig mængde brun sovs, og surt 'on the side'. Det så fint nok ud, net uden at være prangende. 8 for den disciplin.

Sovseprøven afslørede, at vi her muligvis havde med en hjemmelavet sovs at gøre. Der var i hvert fald ingen spor af Knorr-terninger. Til gengæld var der heller ikke så mange andre spor af noget som helst i sovsen, som fremstod noget køns- og smagløs, hvilket indbragte den et 7-tal.

Første knivstik i bollen afslørede det evigt tilbagevendende problem: En underristet bolle, som er bukket under for det omfattende sovseangreb. Blød og lidt svampet, men dog frisk og af den rette størrelse, så en 8'er til den.

Bøffen var lidt et kapitel for sig, for den var faktisk ret skuffende. Kontrasten til OK's hjemmeklaskede lækker-bøf var nærmest larmende. Det stod hurtigt klart, at vi havde med et metervare-produkt at gøre. Industriens og samlebåndets uægte barn... Bøffen var ganske vist temmelig stor og tyk, men smagte af det rene ingenting, og så var den både fast og sej. Dette dominerede det meste af smagsoplevelsen i hele sandwichen. Jeg er ked af det, Jakob. Jeg ved, vi snakkede om et 6-tal, men jeg bliver nødt til at brændemærke dette stykke underpræsterende okse med en 5'er...

Tilbehøret var helt ok. Syltede agurker og rødbeder ved siden af, som vi så godt kan lide. Ketchup og remoulade var fint afstemt inde i bollen. Jakob blev ved med at snakke om ketchup-smagen, så jeg tror den ramte rigtigt. Rå løg indeni og ristede udenpå. Fair nok. 8 for tilbehør.

Det gav følgende score:

• 8 for præsentation og udseende
  
• 7 for sovs
• 8 for bolle
• 5 for bøf
• 8 for tilbehør

Samlet karakter: 7,2. En BS på Maxi Grill er fin nok til at få stillet sulten. Men det er sådan lidt som at få et kræmmerhus uden is. Det kan spises, men der mangler lissom noget. Oplevelsen var mest af alt skuldertræk-fremkaldende, og de to grillprinsessers noget upersonlige og livstrætte fremtoning gjorde ikke sagen bedre. Tag på Maxi Grill hvis du er i nabolaget og sulten rammer dig, men forvent ingen mirakler. Regionale forskelle? Jo, hvis middelmådighed og ligegyldighed er et differentieringsparameter...

Vi håber på bedre tider det næste sted.

Bøf #2 - Kastet Grill & Burger

En råhamrende kold torsdag d. 25. januar skulle næste etape af Projekt Bøfsandwich gennemføres. Vi havde på forhånd besluttet, at dette måltid skulle indtages på Kastet Grill & Burger på Kastetvej, så Jakob og jeg trodsede den isnende vind og cyklede afsted mod vestbyens stolte grillbar. Hvad gør man ikke i en god sags tjeneste...

Da vi var kommet indenfor i den velduftende grill-varme, fangede vores øjne straks et flot farvebillede over disken, som præsenterede stedets bøfsandwich, en herlighed til 39,50 kr. - præcis som på Fontænen. Så langt, så godt.

Vi bestilte uden tøven to styk (vi var jo blevet lidt øvede i denne disciplin). "I kan sætte jer derind", svarede grill-prinsessen med en håndbevægelse, "så skal jeg nok kalde, når jeres mad er klar".

"Derind" viste sig at være et lokale ved siden af selve grillbaren, som vi slet ikke havde bemærket. Dermed skulle vi ikke sidde og balancere vores mad på den hylde ved vinduet, som vi ellers havde udset os. Oh fryd... Lokalet bestod af fire borde, som hver især var oplyst af hvad der virkede som 90 watts pærer. Måske knap så hyggeligt. Til gengæld kan Kastet-grillen jo ikke skjule, hvad de kommer i maden, når der sådan nærmest er spotlys på. Det er ret betryggende. Og samtidig fungerede de kraftige lamper som blitz-lys, så jeg kunne tage ovenstående billede med mit knap så gode mobil-kamera...

Efter små 10 minutter blev der råbt inde fra grillen, og jeg gik ind og hentede varerne. Det viste sig straks, at vi her havde med en helt anden, mere basal bøfsandwich at gøre. Her var ingen svinkeærinder i opbygningen, men sandwichen så bestemt indbydende ud alligevel. Vi gav straks et 9-tal for de rene linier.

Den obligatoriske sovseprøve faldt fordelagtigt ud. Sovsen var ganske velsmagende, og også her fik man indtrykket af 'hjemmelavet'. Den fremstod dog i en noget tyndere udgave, og derfor kunne den ikke helt trække 10-tallet hjem.

Af tilbehør var der det obligatoriske. Næsten, i hvert fald. Der manglede rå løg, hvilket trak en anelse ned. Til gengæld var man noget mere mådeholdende med ketchup og remoulade, og det kunne vi godt li'. Men Fontænens trick med at lægge det sure ved siden af sandwichen, og drysse løg ud over bollen, havde man ikke gjort efter her. Alt var lagt indeni. Vi havde sådan set kun roser til overs for tilbehøren, og den smag, det hele frembragte, men så os nødsaget til at holde os på et 8-tal for det manglende - og ganske påkrævede - tilbehørs-flair.

Bøffen havde også her på Kastetvej en lidt fabriksagtig smag og tekstur, men dog knap så tydeligt som på Fontænen. Vi var enige om, at bøffen var bedre. Til gengæld var der kun én, og da vi er vilde med kød, og masser af det, blev vi enige om samme karakter som på Fontænen: 8.

Til gengæld havde vi at gøre med en lidt bedre bolle. Man skulle næsten tro, at Kastet-grillen havde taget vores råd til sig. I hvert fald var bollen en anelse bedre ristet, men dog uden at være knasende. Dermed kunne den bedre holde sovsen stangen, og sandwichen var lidt lettere at håndtere. God bolle: 9.

Det gav altså følgende karakterer:

• 9 for udseende og præsentation
• 9 for sovs
• 8 for tilbehør
• 8 for bøf
• 9 for bolle

Samlet karakter: 8,6. En bøfsandwich på Kastet Grill & Burger er sympatisk, enkel og velsmagende, men manglede lige det sidste for at komme helt op at ringe. Den kan dog klart anbefales, hvis du går rundt i den vestlige del af Aalborg og føler dig lidt brødflov.

Næste spisested ventede. Over til dig, Jakob...

Bøf #1 - Fontænen

Søndag d. 21. januar var dagen oprundet: Første bøfsandwich skulle fortæres og vurderes ud fra en stribe nøje udvalgte kriterier. Vi havde på forhånd ud fra erindring - og en let Google-søgning - bestemt, at en rigtig bøfsandwich skal bestå af en burgerbolle, en hakkebøf, ketchup og remoulade, rødbeder og syltede agurker, rå og/eller ristede løg, samt en ikke uanselig mængde brun sovs. Og det er følgelig op til vores kritiske gane at vurdere, om ingredienserne er korrekt afstemt og distribueret i den rigtige rækkefølge. Dette ud fra en skala fra 1 til 10.

Allerførst skulle vi bestemme, hvor første måltid skulle indtages, og valget forekom ret let: Fontænen. Denne klassiske grillbar i hjertet af Aalborg måtte om noget sted kunne servere en bøfsandwich. Og vi blev da heller ikke skuffet. Menu-oversigten på væggen afslørede, at vi her kunne få en "dobbelt bøfsandwich" til 39,50 kr.

"To af dem", kvækkede Jakob og sendte et 'no-nonsense'-blik til de to grill-jomfruer bag disken, som straks gik i gang. Imens satte vi os ved et bord ved vinduet og gned os forventningsfuldt i hænderne. Der gik ikke fem minutter, så stod de to moppedrenge, som du ser på billedet ovenfor, foran os. Klik på billedet for en større version - det er det værd.

Sikke et syn! På vores bord stod en tilsyneladende formfuldendt bøfsandwich. Et klart 10-tal for udseende og præsentation.

Det første der sprang i øjnene var den smukke, brune sovs, hvorpå sandwichen knejsede. Som en ø af lækkerier i et hav af lykke (strammer jeg den nu? ;-) Vi måttte som det første smage på sovsen. Jo, den havde den rette konsistens; ikke for tyk og ikke for tynd. Og smagen bar tydeligt præg af "hjemmelavet". Ikke noget med Knorr-terninger og mel her. Et klart 10-tal.

Det næste, vi bemærkede, var den fine brug af det forskellige tilbehør. Først og fremmest havde man frækt valgt at lægge rødbeder og agurker ved siden af sandwichen. På den måde kunne man selv dosere sin brug af det sure, som ellers kan have en tendens til at dominere smagen, og samtidig gjorde det retten noget lettere at håndtere. Godt tænkt. Ristede og rå løg havde man mesterligt og rundhåndet fordelt på toppen af bollen. Dette gav ikke blot et æstetisk fint udtryk, men sikrede samtidig at løgene ikke druknede inden i bollen og blev til en klæbrig dej. Igen: Godt tænkt. På den negative side i tilbehørs-afdelingen var brugen af kethup og remoulade, som man godt kunne have holdt lidt igen med. Men alt i alt et solidt 9-tal for tilbehør.

Et hurtigt løft i bollen afslørede, hvorfor Fontænens udgave af en bøfsandwich blev kaldt 'dobbelt': Man havde nemlig puttet ikke én men to bøffer i. Stor ros for det. Bøfferne kunne dog ikke sige sig fri for at have en lidt for tydelig smag af Tulips transportbånd over sig. Ikke nogen katastrofal smag, men dog nok til at karakteren her kun kunne snige sig op på 8.

Mens vi gumlede os igennem sandwichen - som smagte rigtig, rigtig godt - blev vi enige om, at man måske godt kunne satse på en lidt hårdere ristning af bollen. Det kræver sin bolle at stå imod sådan en syndflod af sovs og snask, så bollen (i øvrigt en helt rigtig 'stor burgerbolle med sesam') virkede en smule blød og svampet. Vi uddelte prompte et 8-tal.

Sammenlagt blev vurderingen som følger:

• 10 for udseende og præsentation
• 10 for sovs
• 9 for tilbehør
• 8 for bøf
• 8 for bolle

Samlet karakter: Et stort 9-tal (skal siges med Etta Cameron-stemme). Vi anbefaler på det kraftigste en bøfsandwich fra Fontænen, men foreslår at du medbringer din største appetit. Du får rigtig meget mad for pengene.

Nu skulle det så blive spændende om dette måltid kunne overgås. Vi måtte have noget at sammenligne med...

Sagen er bøf!

En mørk og råkold aften her i januar, ringede min gode ven Jakob til mig. Han havde fået en idé. Mesteren af Ingenting havde tænkt en ny sjov tanke: "Lad os i den kommende tid besøge aalborgensiske pølsevogne, spise hotdogs, og så anmelde dem på vores respektive blogs!". Jeg kunne straks følge tankegangen: Lad os gøre noget halvvejs "syndigt" og forklæde det som en seriøs undersøgelse (lidt ligesom at anmelde pornofilm, kunne jeg tænke mig... Hey, en ny idé! Hvad siger du, Jakob?).

Men efter lidt snak frem og tilbage, hvor vi kun kunne komme på tre tilbageværende pølsevogne rundt om i byen, forlod vi ideen, men kom straks på noget endnu bedre: Bøfsandwichen! Denne vores barndoms næsten glemte himmerigsmundfuld, som kombinerer alle de kulinariske hjørnesten: Kød, brød, løg, surt, ketchup og remoulade - og vigtigst af alt, tyk, brun sovs... Er der mon stadig nogen, som kan levere denne cafeteria-klassiker? Og vigtigere, følger de forskrifterne for opbygningen af en rigtig bøfsandwich, så alle ingredienserne kommer i det rigtige samspil? Det måtte vi finde ud af...!

Efter en brainstorm fandt vi nogle steder, som har bøfsandwich på menukortet (listen er stadig under udarbejdelse), og vi har i skrivende stund allerede besøgt to steder. Det er blevet mit lod at lave en seriøs anmeldelse af disse besøg ud fra udvalgte kriterier. Derefter vil Jakob tage over på sin blog. Snedigt samarbejde (tak, Jakob). Derfor: følg med her på kanalen i den kommende tid: Første anmeldelse er lige på trapperne.