Her starter en serie på formodentlig mange indlæg med ting, jeg støder på i dagligdagen, som jeg enten studser over, bliver vred over eller bare ikke forstår. Med andre ord: Ting der undrer mig.
Skulle du være enig, uenig, ligeglad eller andet, er du velkommen til at nikke, ryste på hovedet, give fingeren til skærmen - eller smide en kommentar.
Here goes:
- Oversættelser af filmtitler. Forleden zappede jeg forbi en film, som umiddelbart så interessant ud. I programoversigten hed filmen "My Love, My Life", men da jeg på tekst-tv fandt filmomtalen, stod dens originale titel i parentes forneden: "The Bumblebee Flies Anyway". Okay, muligvis ville denne titel være lidt svær at synke for et dansk publikum, og en direkte oversættelse ville nok også være lidt klodset (plus det faktum at danske filmtitler helst skal have ordet "dødbringende" i sig). Men hvorfor 'oversætte' en engelsk titel til en engelsk titel? Det har jeg aldrig forstået. Et andet eksempel er filmen "Cruel Intentions", som på mystisk vis fik den "danske" titel "Sex Games".
Sælger de engelske titler filmen bedre, eller er man bare ikke kompetent nok til at oversætte de originale? Og hvorfor gør man det så ikke altid, når man har med "svære" titler at gøre? F.eks. "Intolerable Cruelty". Prøv at sige det højt. Det er næsten umuligt at udtale, men denne titel fik lov at forblive uændret.
Jeg forstår godt, at der er en vis økonomisk fornuft i at beholde en original, engelsk titel. Så behøver man ikke lave alt reklamematerialet om. Man bruger bare de samme filmplakater m.m. over det hele. Fair nok. Penge sparet er penge tjent. Men det her engelsk-til-engelsk pjat signalerer over for mig bare dovenskab og en holdning á la 'de unge er alligevel mest vant til engelske titler, men den originale fatter de ikke'-bullshit. Behold dog titlen hver gang, eller find en passende oversættelse. Med streg under 'passende'. Ikke som i Clint Eastwood's "The Rookie", som blev til "Koldt bly og varme øretæver". Vorherrebevares. Jeg efterlyser bare en vis sammenhæng. Hvis nogle engelske titler er for svære og skal ændres, hvorfor får andre så lov at blive hængende?
Jeg undrer mig.
11. september 2007
7. september 2007
Musik på nettet
Selvom jeg har været væk fra bloggen her, har jeg bestemt ikke været væk fra internettet. Jeg har tværtimod tygget mig igennem samtlige hjemmesider på nettet for at støve de fedeste op, som jeg kan anbefale her på siden. Og der er skam nogle stykker.
Lad os i første omgang koncentrere os om musikken, for er der noget vi elsker, så er det jo dét! Og der er ved at ske en dejlig udvikling: Man kan i stigende grad hente god musik - helt lovligt - rundt omkring. Her er et par af de fedeste sider:
Deezer er et af de nyeste skud på stammen af gratis musiksider. Her kan du søge i et stadigt voksende sangkatalog på over 100.000 sange. Lav playlister, eller lyt til sangene enkeltvis. Søg, klik og lyt er devicen, og kvaliteten er rigtig god.
Hos SoundPedia er projektet lidt mere omfattende. Her er vi ude i et decideret 'community', hvor det gælder om at opdage, lytte og dele med andre brugere. Det store clue her er at man kan lytte til hele albums. Og der er mange af dem. Klik dig ind, lav en søgning, og lyt...
Min nuværende favoritside må dog være Musicovery. Her er konceptet, at man lytter til musik efter type, genre eller humør frem for kunstner eller sangtitel. Vil man f.eks. høre noget stille og positivt musik, klikker man bare på grafen, og så vælger systemet sange inden for dette område. Vil man høre en bestemt genre, f.eks. rock, kan man på samme måde søge efter sange, som er rolige, energiske, mørke eller positive - eller en blanding af det hele. Ret smart. Siden er gratis at bruge, men lydkvaliteten er ikke overvældende. Vil man forbedre kvaliteten, kan man for sølle €2 få sig en måneds adgang, hvor lyden i den grad er i orden.
Må jeg ønske dig god fornøjelse i musikkens verden!
11. juli 2007
Hvad er det her?
Man støder på noget, som umiddelbart ligner et busstoppested. Men nej, et ekstra skilt proklamerer, at der her er tale om et "ventested". Hvad sker der? Min første tanke er, at vi her er ude i noget helt tåbeligt. Jeg mener, illustrationen sort bus på gul baggrund burde indikere, at det er lige her, man skal stille sig og vente, og ikke bare gå videre, hvis man skal med den. Og alligevel har man valgt at producere et ekstra skilt, som med tekst forklarer det samme. Det må da være en fejl?Og så tænker jeg: Hvorfor 'ventested'. Er det rigtige ord ikke 'stoppested'? Hvis det er en helt bevidst gerning, hvad er så forskellen på et ventested og et stoppested? Og er der en forskel? Skal man ikke både stoppe og vente? Og burde skiltet så ikke sige "stoppe- og ventested"?
Jeg er meget forvirret...
14. juni 2007
Projekt Bøfsandwich - det endelige opgør...
Efter vores episke rejse blandt Aalborgs spisesteder for at finde den bedste bøfsandwich havde Jakob og jeg besluttet at afslutte projektet med at bruge vores opsugede visdom til selv at kreere den ultimative BS. Vi havde jo nogle nøje udvalgte kriterier for, hvordan en god sandwich skulle stykkes sammen, så det var jo bare om at få indkøbt råvarerne og så finde en dag til at fyre den af...
Dagen var mandag d. 4. juni. Vi aftalte at mødes udenfor den lokale Super Brugsen for at gøre vores indkøb, men først ville Jakob runde den ligeså lokale og mesterlige Slagter Stiller for at købe noget ordentligt hakkekød og noget hjemmerørt remoulade. For den ivrige læser af vores anmeldelser er det jo ikke nogen overraskelse, at valget af råvarer - og især selve bøffen - er alfa og omega for en god BS. I Brugsen røg varerne hastigt i kurven, og turen gik hjem til mig for at få det hele sat sammen.
Indkøbsposen blev vendt på hovedet, og vores byggesten så således ud:
Jakob havde på forhånd påtaget sig ansvaret for både bøf og sovs (ikke at jeg ikke kunne have gjort det *host*), så han gik straks i gang med at forme et par bøffer. Og jeg skal da lige love for, at der i en sky af salt og peber blev formet, klappet, vendt, drejet, og - ser det ud til - uddelt håndkantslag mod det stakkels kød.
Men resultatet var derefter: Et par perfekt udseende bøf-aspiranter, klar til at lægge på den glohede pande. Som sagt, så gjort, og mens bøfferne sydede og begyndte at ligne det de skulle, tog vi os en skål i en god tjekkisk pilsner.
Derefter var det tid til at kreere den måske vigtigste bestanddel: Den brune sovs. Og med noget piskefløde, lidt fedtstof fra bøfferne, en dråbe kulør, et håndleds-ryst ketchup, en ottendedel bouillonterning og ikke mindst de bedste intentioner, lykkedes det Jakob at fremtrylle en utroligt velsmagende sovs.
Vi kunne nu ikke vente et sekund længere. Vi måtte til bords. Og med mig som toastmaster og ansvarlig for sandwich-bollerne (jeg tror de blev helt ok), skyndte vi os ind i stuen for at stille an.
Der blev ikke mælet mange ord mellem os mens vi stablede vore sandwiches på benene. Ketchup, remoulade, bøffer, løg, rødbeder, agurker og sovs blev nænsomt fordelt. Vore bedste smagserfaringer opsummeret til én eneste sandwich (til hver)...
Som bekendt er Jakob og jeg fans af denne klassiske danske ret, og her havde vi altså gjort det godt. Maden gled ned, og der blev skyllet efter med lidt ekstra øl.
Vores store projekt havde nået sin ende. Det har været en stor fornøjelse at genopdage det danske folkekøkkens flagskib (eller noget). Men vi må videre. Nye projekter venter...
Dagen var mandag d. 4. juni. Vi aftalte at mødes udenfor den lokale Super Brugsen for at gøre vores indkøb, men først ville Jakob runde den ligeså lokale og mesterlige Slagter Stiller for at købe noget ordentligt hakkekød og noget hjemmerørt remoulade. For den ivrige læser af vores anmeldelser er det jo ikke nogen overraskelse, at valget af råvarer - og især selve bøffen - er alfa og omega for en god BS. I Brugsen røg varerne hastigt i kurven, og turen gik hjem til mig for at få det hele sat sammen.
Indkøbsposen blev vendt på hovedet, og vores byggesten så således ud:
Jakob havde på forhånd påtaget sig ansvaret for både bøf og sovs (ikke at jeg ikke kunne have gjort det *host*), så han gik straks i gang med at forme et par bøffer. Og jeg skal da lige love for, at der i en sky af salt og peber blev formet, klappet, vendt, drejet, og - ser det ud til - uddelt håndkantslag mod det stakkels kød.
Men resultatet var derefter: Et par perfekt udseende bøf-aspiranter, klar til at lægge på den glohede pande. Som sagt, så gjort, og mens bøfferne sydede og begyndte at ligne det de skulle, tog vi os en skål i en god tjekkisk pilsner.
Derefter var det tid til at kreere den måske vigtigste bestanddel: Den brune sovs. Og med noget piskefløde, lidt fedtstof fra bøfferne, en dråbe kulør, et håndleds-ryst ketchup, en ottendedel bouillonterning og ikke mindst de bedste intentioner, lykkedes det Jakob at fremtrylle en utroligt velsmagende sovs.
Vi kunne nu ikke vente et sekund længere. Vi måtte til bords. Og med mig som toastmaster og ansvarlig for sandwich-bollerne (jeg tror de blev helt ok), skyndte vi os ind i stuen for at stille an.
Der blev ikke mælet mange ord mellem os mens vi stablede vore sandwiches på benene. Ketchup, remoulade, bøffer, løg, rødbeder, agurker og sovs blev nænsomt fordelt. Vore bedste smagserfaringer opsummeret til én eneste sandwich (til hver)...
Som bekendt er Jakob og jeg fans af denne klassiske danske ret, og her havde vi altså gjort det godt. Maden gled ned, og der blev skyllet efter med lidt ekstra øl.
Vores store projekt havde nået sin ende. Det har været en stor fornøjelse at genopdage det danske folkekøkkens flagskib (eller noget). Men vi må videre. Nye projekter venter...
Alderen trykker - måske...
Unge ven... støt lige min arm, mens jeg sætter mig her i gyngestolen. Åh det var godt. Bentøjet er jo ikke hvad det har været...
Hvad siger De? Gammel? Joh, det må jeg jo indrømme.
Jeg er ved at blive gammel. I hvert fald midaldrende.
"Jamen du er sgu da kun 34, idiot", kan jeg høre dig sige.
Men tænk lige over dette: Den forventede levealder for en dansk mand er 74,2 år. Altså nærmer jeg mig med hastige skridt halvdelen af min forventede levealder. Hm, det er sgu da lidt skræmmende...
Og jeg begynder faktisk også at kunne mærke det... De små tegn, som indikerer, at jeg ikke længere er en drengerøv. Nej vent, den må jeg lige omformulere, for en drengerøv det er jeg sgu stadig (eller en Bøv, som det jo hedder på markedsførings-dansk)... Men at jeg ikke længere er en purk, en teenager, en knejt, kan jeg ikke løbe fra.
Et af tegnene er, at jeg er begyndt at vågne afsindigt tidligt om morgenen, tilsyneladende helt umotiveret. Typisk mellem kl. 4 og 5, men i hvert fald stensikkert før vækkeuret ringer. Og hvad værre er: Jeg har svært ved at falde i søvn igen! Sådan noget sker sgu da kun for gamle folk... Og jeg som sjældent er gået i seng før midnat, ja nu sidder jeg og hænger med både hoved og øjenlåg kl. 23. At jeg så stadig af rent princip forsøger at tvinge mine øjne åbne indtil kl. 24, hvorefter jeg vågner kl. 2 med lys og fjernsyn kørende, og i dyb forvirring over hvem og hvor jeg mon er - ja det er en anden sag.
Også mine omgivelser har bemærket at jeg er blevet et fossil. Jeg har købt et bord til at hænge på min franske altan. Så kan jeg sidde på de lange, lune sommeraftener og se solen gå ned over Limfjorden, evt. med en kølig drink. Til det bemærkede min bror: "Hvor er du bare blevet gammel"... Tusind tak for det. Måske har han ret, og på nogle måder minder jeg også mig selv om Gnags-sangen "Når jeg bli'r gammel" - jeg mangler bare at snitte et æble med min lommekniv. Men jeg vil til enhver tid forsvare at se på solnedgange, når de kan se sådan her ud:
Men jeg tænker, at jeg er i Fase 2 i Indsigten I At Blive Ældre (det lyder meget buddhistisk. Måske skulle jeg starte en religion). Fase 1 var dengang jeg stod på et diskotek, jeg var kommet på i lang tid og opdagede, at jeg var en af de ældste på stedet. Og ikke bare det sted, men også de fleste andre i byen. Chok... Eller første gang, jeg måtte sige nej til en bytur, fordi jeg havde været afsted dagen før. Hvor gammel er man så!? Disse to ting skete nogenlunde på samme tid, og jeg var længe om at komme over det... "Du er blevet gammel!", råbte min indre stemme. "Du er ikke længere ung med de unge". Og hvis jeg ikke husker meget fejl, så spillede Inside The Whale-sangen "Hvor er tiden der tar os (og stjæler ungdommen fra os)" i baggrunden... Det var meget sørgeligt.
Og nu altså Fase 2, hvor min søvnrytme og flere andre handlinger tilsyneladende nærmer sig pensionsalderen.
Men jeg kom jo fint igennem Fase 1 med humøret i behold. Mon ikke også det sker med Fase 2. Gad vide hvad der sker i Fase 3, og hvornår den begynder...?
Lad mig slutte med et citat af den salige engelske skuespiller Rex Harrison:
"Nu har jeg nået den alder, hvor jeg må bevise, at jeg stadig er præcis lige så god, som jeg aldrig har været"...
10. juni 2007
Nyt på nettet
Mens jeg prøver at finde en løsning på min nuværende skriveblokering har jeg lige et par servicemeddelelser til dig, kære læser, om ting som jeg er stødt på ude på det store Internet. Ting, som enten kan gøre tilværelsen lettere for dig, eller som bare er slet og ret pusseløjerlige (godt ord, ikk'?)
Først og fremmest vil jeg gerne anbefale det fine billedredigerings-site Picnik. Der findes en del lignende websteder og ikke mindst programmer, men Picnic udmærker sig ved en enorm brugervenlighed. Selvom du intet begreb har om billedredigering, kan du hurtigt og nemt lave forbedringer på dine digitale billeder. Du kan ændre farvemætning eller skarphed, beskære billedet m.m. Jeg er specielt begejstret for den funktion, som med et enkelt klik fjerner røde øjne. Jeg ved ikke hvordan det virker, men det er ret fantastisk.
For den filminteresserede er sitet Spout værd at bemærke. Her kan du oprette en profil og søge blandt tusindvis af film, læse brugeranmeldelser, oprette favoritlister, diskutere i debatfora, se trailere og meget, meget mere. Altsammen i den gode films tjeneste.
I den mere spøjse afdeling finder vi siden Gizmoz, hvor du kan animere et billede af dig selv. Og ikke nok med det, du kan iføre dit billede forskellig påklædning, frisurer, baggrunde, lyde m.m. Prøv det selv. Hvis du scroller helt ned i bunden af denne side, kan du se mig synge en blues foran et par kameler i ørkenen...
En tjeneste, som jeg endnu ikke har prøvet, men som virker interessant er ubroadcast. Her kan du lave din helt egen radiostation. Upload og spil din egen musik, hent musik fra andre brugere, eller lad din sprøde røst fylde internet-radiobølgerne døgnet rundt. Valget er dit. Internetradio er langt fra et nyt fænomen, men denne her skulle efter sigende være utroligt enkel at bruge. Så det er bare med at komme i gang!
Det var alt for nu. God fornøjelse derude.
Og glem nu ikke: TV skal ses på internettet...
7. maj 2007
Sprog-fif...
Nu har jeg vist ventet længe nok. Men jeg er jo sproguddannet, så på et eller andet tidspunkt måtte jeg jo lave et indlæg, der handler om det danske sprog, og hvordan vi behandler det. Så i det følgende vil jeg lave en kort opridsning af fejl, man støder på i det daglige, og som kan irritere mig i større eller mindre grad.
Nej, der findes ikke noget sprog-politi, og man bliver ikke smidt i fængsel for at bruge de grammatiske regler forkert. Jeg forsøger bestemt heller ikke at gøre mig til overbetjent i det korps. Men vi har jo trods alt igennem tiderne vedtaget nogle regler, nedskrevet dem, og underviser nogenlunde grundigt i dansk op igennem folkeskolen. Så jeg synes man bør gøre sit bedste og koncentrere sig lidt mere for at lære og følge de regler. Om ikke andet, så for at gøre mig glad :-) Argumentet "ja ja, du forstår jo hvad jeg mener" holder altså ikke... Jeg anerkender fuldt ud, at der er noget der hedder ordblindhed eller bare medfødt dårlig stavning. Men jeg er også overbevist om, at mange af de sprogfejl man ser, bare er generel sjusk. Hvis du synes jeg i det følgende lyder nørdet eller bedrevidende, så er det sikkert rigtigt...
Egentlig synes jeg ikke det står helt så skidt til med sproget. Faktisk øjner jeg måske en svag bedring generelt. Måske pga. en øget fokus forskellige steder fra. Min tidligere kæphest "SMS-sproget" er så småt ved at uddø, ganske givet pga. "SMS-pakkernes" indtog hos teleselskaberne. Man kan sende en million milliard SMS'er for 100 kr. og skal således ikke holde sig under 160 tegn for at holde omkostningerne nede. Det kan igen svare sig at danne hele sætninger i stedet for det umulige SMS-sprog, som også gjorde sit indtog i andre sammenhænge. Der er stadig nogle stædige folk, som ønsker at skrive 'oz' og 'sys' i stedet for 'også' og 'synes'. Hvorfor ved jeg ikke (og hvordan er 'oki' egentlig opstået? Skriv dog 'okay', menneske!) Samtidig skriver folk nutildags meget mere end tidligere. Man debatterer på alverdens debatfora og er derfor nødt til at gøre sig nogenlunde forståelig for at kunne deltage. Sprogtræningen er klart øget.
Men der er nogle sprogbøffer, som kan bringe mit pis i kog, og dem vil jeg nævne nogle stykker af i det følgende. Ligge/lægge-problematikken gider jeg næsten ikke komme ind på, for den tror jeg aldrig folk lærer (jeg får stadig et akut anfald af røde hunde, hvis jeg hører en person sige "jeg har lagt syg hele weekenden", men jeg prøver at beherske mig). Se reglerne her (klik på L), hvis du selv er i tvivl.
Endelser
Det er underligt, men nogle sprogfejl synes at brede sig. Lige nu synes jeg, man ser fejl i endelser overalt. Folk har utroligt svært ved at huske, at danske udsagnsord i nutid i langt de fleste tilfælde slutter på et -r - også de ord, hvor man ikke kan høre det! Og et ord i navnemåde ender ikke på et -r. Og folk synes på mystisk vis konsekvent at vælge den forkerte løsning. "Jeg køre på arbejde". "Jeg har lært at kører i bil" Nej, omvendt! Hvis du er i tvivl, så byt ordet ud med et, du ikke er i tvivl om, f.eks. cykle. Jeg tvivler på, at nogen ville skrive "Jeg cykle på arbejde", eller "Jeg har lært at cykler"... Det er samme princip og såre simpelt.
Sammensatte ord
Man kan nok ikke benægte, at engelsk påvirker det danske sprog en del. Det tror pokker, når det er overalt. Men det ændrer ikke ved det faktum, at sammensatte ord skrives ud i ét på dansk. Det hedder altså ikke 'fodbold spiller', 'bank direktør' eller 'masse mord'. For det meste kan man selvfølgelig gætte sig til hvad der menes, men det sidste eksempel kunne jo skabe nogen forvirring, f.eks. i en overskrift som "masse mord i USA". Menes der mon en masse mord i USA, eller massemord? Eller hvad med "bank direktøren"? Det er jo en opfordring til vold! Tænk over det, lær det, og gør mig glad...
Forholdsord
Støtte op om. Kommentere på. Velkommen til. Hæve op. De små forholdsord sniger sig tilsyneladende ind alle vegne, og ofte vælges enten et overflødigt ord eller bare et forkert. Måske synes nogen det virker så tomt bare at sige "jeg støtter dit forslag". Derfor vælges "jeg støtter op om dit forslag". Og samme princip ligger sikkert bag "min fod hæver op". Men det er bare forkert. 'Kommentere på' er sikkert bare lånt fra det engelske 'comment on', men ikke desto mindre skal man altså bare nøjes med at kommentere noget - uden 'på'. Det er sikkert svært at rette op på disse fejl, med mindre man har en decideret interesse i sprog, for nogle fejl bliver til sidst gentaget så mange gange, at de bliver alment accepteret. Og så kunne jeg starte en helt ny diskussion om folkeskoler, journalisthøjskoler og andre steder, hvor sproglære måske kunne strammes op.
Men det vil jeg ikke lige nu. Jeg vil med dette indlæg sådan set bare opfordre dem, som nu måtte have behov og lyst til det, til i nogle situationer lige at tænke sig om en ekstra gang. Læs i det mindste lige dit indlæg, din SMS eller din blog igennem en gang til inden du trykker send, OK, eller publicér. Så er du nået et stykke på vejen.
EDIT! (19-06-2007) Jeg er faldet over den geniale hjemmeside Fiduso, som tager ovennævnte - og mange flere - sprogproblemer under behandling. Skønt...!
26. april 2007
Lær alting på 5 minutter!
Det lyder næsten for godt til at være sandt. Et sted på nettet, hvor du kan lære en masse på meget kort tid? Den dovne persons våde drøm...
Nu er jeg meget passende en ret doven person. Hvorfor kravle over gærdet hvor det er højest, når man kan springe over det, hvor det er lavest? Jeg er på allerheldigste vis faldet over en hjemmeside, hvor man kan få løst alle hverdagens små problemer i en allerhulens fart . Siden hedder meget passende www.5min.com, og er fyldt med små filmklip der giver dig en masse tips og tricks. Lær f.eks. hvordan du binder et slips, hvordan du skærer en mango, og hvordan du hacker en cola-automat(!) og en masse andre praktiske ting.
Sammen med wikiHow er du med 5min.com fuldt påklædt til at blive det perfekte menneske! Eller noget...
EDIT! På TV2's God Morgen Danmark blev jeg i morges gjort opmærksom på hjemmesiden VideoJug, som minder om 5min.com, men som ser noget mere omfattende ud. Her kan du også få gode tips om alt fra cykellapning til hvordan man holder op med at bide negle...
10. april 2007
High Tech på højtryk!
Her i min forlængede påskeferie må jeg indrømme, at jeg har brugt en del mere tid foran computerskærmen, end jeg gør på en normal hverdag (jeg har dog også nået de fleste af de ting, jeg havde som mål inden ferien - bl.a. kan jeg nu bremse på cyklen igen!). Til gengæld har jeg forsøgt at bruge internettet til lidt mere end det sædvanlige: Nyheder, sport og por.... øh porresuppe-opskrifter...!
F.eks. har jeg prøvet at se, om jeg rent faktisk kunne lære lidt, mens jeg sad der og klikkede rundt. Ja sgu! Målrettet internetsurfing. Har man hørt mage...
Min fokus blev lidt tilfældigt sporet ind på alle de teknologiske nyheder - både inden for og uden for internettet - som vi forbrugere bliver velsignet (ja nogen vil sige oversvømmet) med i disse år. Det var egentlig min intention at skrive et indlæg her på bloggen, hvor jeg nævner nogle af de vigtigste ting, men jeg må indrømme, at jo mere jeg prøver at få et overblik, jo mere mister jeg det. Begreber som Blu-ray, HD DVD, PMP, RSS, widget, wiki osv. kører rundt i hovedet.
Men jeg vil dog alligevel gøre et lille forsøg. Den vigtigste opdagelse, jeg har gjort her i ugen, er at falde over Google Reader - en RSS-læser, som formindsker antallet af mine museklik betragteligt og øger mit internetoverblik ditto. For at se, hvad RSS er for en størrelse, kan du klikke her. Med Google Reader kan man få en slags indbakke til sit internet og en konstant opdatering af informationer inden for alle tænkelige emner. Som man vel at mærke selv vælger. Prøv det, specielt hvis du er nyhedsjunkie.
En anden ting, som jeg er faldet over, og som jeg vil prøve at udforske lidt mere, er MediaMaster, en ny webservice, som lader brugerne uploade al deres musik fra harddisken, så man kan lytte til det online. Jeg sidder stadig og overvejer om det er genialt eller helt unødvendigt. På den ene side transporterer næsten alle folk deres musik rundt i en iPod (100 mio. solgte - imponerende), så hvorfor lytte til det på en anden computer? På den anden side, så kan man jo f.eks. komme til en fest, hvor musikken stinker. Og musik leveres jo i stigende grad af en playliste på en bærbar computer til nutidens fester. Så kan man jo logge på sin profil på MediaMaster og sige "hey, jeg synes lige vi skal høre den her"... Lige nu hælder jeg til det geniale...
Apropos profiler, så er det helt vildt, så mange "sociale netværk" der eksisterer og konstant popper op på nettet. MySpace er vel det mest berømte og brugte, men alle steder og inden for alle emner, genrer og interesser er det muligt at oprette en "profil" og "møde nye mennesker". Yeah right. Mød andre ansigtsløse mennesker, hvis identitet er højst uvis. Og som du sikkert aldrig kommer til at møde eller tale med. Det er åbenbart det det hele drejer sig om nu om stunder...
Nå men jeg har i dette indlæg berørt ca. en promille af en promille af det der rører sig i den teknologiske verden. Hvis du vil vide mere, så klik dig frem - og held og lykke!
2. april 2007
Når friheden skal tiljubles!
For en måneds tid siden peb jeg lidt over, at jeg pga. det voldsomme snevejr blev tvunget ud i et par fridage fra arbejde. Sneen væltede ned, og jeg følte mig helt spærret inde i lejligheden.
Nå men nu er jeg i en situation, hvor jeg har ikke bare to men 16 fridage! Og denne gang helt frivilligt. Yes, jeg har lang påskeferie - helt frem til 16. april. Og det skal bare nydes. Situationen er jo også en lidt anden nu end sidst i februar. I stedet for sne, frost og kulde har foråret indfundet sig, og temperaturen sniger sig i dagtimerne over 10 grader. Nærmest hedebølge i forhold til det man lige er kommet fra... Og når man fra sin lejlighed så kan se solnedgange som denne, jamen kan man så andet end nyde tilværelsen?
Spørgsmålet er så, om jeg kommer til at kede mig. Jeg har ingen deciderede "planer". Det vil selvfølgelig vise sig, men umiddelbart tror jeg det ikke. Den her ferie kommer meget belejligt oven på en lang, presset periode på jobbet, så jeg skal bare tømme hovedet (ingen jokes nu!) og nyde friheden. Der er selvfølgelig nogle småting, som skal laves. Ting som jeg har udskudt i dagligdagen. Men derudover skal jeg bare træne, ordne cykel (mine bremseklodser er næsten slidt ned til metallet) og gøre hovedrent i hyblen. Og ellers bare fede den på den fede måde.
Friheden styrer!
Nå men nu er jeg i en situation, hvor jeg har ikke bare to men 16 fridage! Og denne gang helt frivilligt. Yes, jeg har lang påskeferie - helt frem til 16. april. Og det skal bare nydes. Situationen er jo også en lidt anden nu end sidst i februar. I stedet for sne, frost og kulde har foråret indfundet sig, og temperaturen sniger sig i dagtimerne over 10 grader. Nærmest hedebølge i forhold til det man lige er kommet fra... Og når man fra sin lejlighed så kan se solnedgange som denne, jamen kan man så andet end nyde tilværelsen?
Spørgsmålet er så, om jeg kommer til at kede mig. Jeg har ingen deciderede "planer". Det vil selvfølgelig vise sig, men umiddelbart tror jeg det ikke. Den her ferie kommer meget belejligt oven på en lang, presset periode på jobbet, så jeg skal bare tømme hovedet (ingen jokes nu!) og nyde friheden. Der er selvfølgelig nogle småting, som skal laves. Ting som jeg har udskudt i dagligdagen. Men derudover skal jeg bare træne, ordne cykel (mine bremseklodser er næsten slidt ned til metallet) og gøre hovedrent i hyblen. Og ellers bare fede den på den fede måde.Friheden styrer!
30. marts 2007
Bøf-summering...
Efter seks besøg på diverse spisesteder i Nordjyllands hovedstad, som har bøfsandwich på menukortet, er tiden kommet til en foreløbig opsummering af vores karaktergivninger so far. En "BS Top 6" om man vil. Så her kommer den:
1 Fontænen 9
2 Kastet Grill & Burger 8,6
3 Ib René, Cairo 8,6
4 Føtex 7,6
5 Maxi Grill 7,2
6 OK Vinstue 7
Altså en forholdsvis sikker føring til Fontænen, som også imponerede os voldsomt. Ikke dårligt i betragtning af at det var det første besøg. Måske var vi meget imponerede og urutinerede den dag, men Fontænen leverer altså en klasse-BS, som er svær at hamle op med. Og 2.-pladsen deles af en klassisk grillbar og en trendy café. Kan det blive mere spændende?
Vi har besluttet at anmelde to steder mere, inden dette omfattende projekt når sin ende. Herefter opgøres den endelige liste, så du - kære læser - har noget at rette dig efter, når du går på jagt efter et solidt måltid.
Det er nu op til Jakob at bringe os helt i mål.
1 Fontænen 9
2 Kastet Grill & Burger 8,6
3 Ib René, Cairo 8,6
4 Føtex 7,6
5 Maxi Grill 7,2
6 OK Vinstue 7
Altså en forholdsvis sikker føring til Fontænen, som også imponerede os voldsomt. Ikke dårligt i betragtning af at det var det første besøg. Måske var vi meget imponerede og urutinerede den dag, men Fontænen leverer altså en klasse-BS, som er svær at hamle op med. Og 2.-pladsen deles af en klassisk grillbar og en trendy café. Kan det blive mere spændende?
Vi har besluttet at anmelde to steder mere, inden dette omfattende projekt når sin ende. Herefter opgøres den endelige liste, så du - kære læser - har noget at rette dig efter, når du går på jagt efter et solidt måltid.
Det er nu op til Jakob at bringe os helt i mål.
21. marts 2007
Bøf #6 - Ib René, Cairo
Tirsdag d. 20. marts var tiden kommet til endnu en omgang i bøfsandwich-karussellen. Efter den sidste traditionelle og småkedelige grillbar-BS havde vi bestluttet os for at gå nye veje. Rygterne ville nemlig vide, at legendariske Ib Rene, Cairo - en af Aalborgs ældste caféer - havde en bøfsandwich på menukortet. Vi måtte derfor prompte undersøge, hvordan en rigtig café fortolkede BS-fænomenet.
I det begyndende tusmørke søgte vi derfor ud på lokationen i Reberbansgade og fandt et bord i det fjerneste hjørne af dette rustikke etablissement. Et blik på menukortet afslørede, at Ib Renés version kaldte sig selv for "Hjemmelavet bombe", kostede ikke mindre end 72 kr. og pralede af at indeholde "hele moletjavsen". Jaja, det er jo nemt nok at sige, men for to efterhånden rutinerede BS-ganer er nogle svulmende ord på et menukort langt fra nok til at sende os i kanvassen. Der måtte derfor beviser på bordet. Vi bestilte to stk. bomber med dertil hørende fadøl og ventede spændt. Tjeneren kom straks og lagde to sæt servietomviklet bestik på bordet. Vi sendte hinanden et anerkendende nik. Joh, allerede her var der et gevaldigt spring fra den lade betjening på Maxi Grill.
Efter godt 10 minutter blev vores sandwiches sat foran os, og vi kunne straks se - og ikke uden en vis benovelse - at vi her var ovre i en helt anden boldgade end vi var vant til. Serveret på en firkantet tallerken lå denne mildest talt utraditionelle bøfsandwich og bød sig til.
Det var helt tydeligt, at Ib Rene havde gjort et forsøg på at mixe det traditionelle med det trendy. Man havde for det første fyldt op med nogle (ganske lækre) ristede kartofler, men vi var hurtigt enige om, at de ikke skulle indgå i vurderingen. En BS har intet med kartofler at gøre, og deres tilstedeværelse skulle vel kun retfærdiggøre de stejle 72 kroner. Så derfor til selve sandwichen. Det sprang straks i øjnene, at man havde lavet et snedigt stunt med at gennemspidde en velvoksen pickle med en træpind ovenpå sandwichen, hvilket samtidig forhindrede det hele i at vælte når man stak til. Derudover havde man tilsyneladende alle ingredienserne på plads. Vi var vist ret imponerede, og gav uden videre et 10-tal for præsentation og udseende.
Sovseprøven var også interessant. Umiddelbart var vi ret begejstrede for sovsen. Den smagte godt - uden spor af hverken Knorr, industri eller store sterile kedelhaller - men til gengæld var det ikke en rigtig BS-sovs (altså en småsimrende mormor-pandesovs tilberedt i en gigantisk støbejerns-stegepande). Faktisk mindede den til forveksling om Jensens Favoritsovs: Sødlig, tyk og uden en eneste fedtperle, som Jakob bemærkede. Efterhånden som vi arbejdede os igennem retten, blev sovsen mere og mere dominerende. Det var ikke en dårlig sovs på nogen måde, men heller ikke en BS-sovs. Vi kunne derfor ikke tildele mere end et 8-tal. Vi vil have rigtig bøfsovs!
Bollen fremkaldte straks et tilfreds og indforstået smil på vores læber. For første gang på hele BS-turneen havde vi her at gøre med en perfekt ristet bolle. Kniven arbejdede sig knasende igennem det dejlige stykke brød. Den stod imod sovs og snask med både rygrad og rutine og var samtidig så tilpas blød, at man ikke rev munden op under fortæringen. Alt var lagt op til den perfekte karakter, men så sneg der sig alligevel et 'men' ind... Det gik op for os, at der måske var for meget bolle i forhold til de andre ingredienser, og pludselig blev også bollen meget dominerende i hele retten. Vi landede derfor på en 9'er. Rigtig god bolle, men for meget af den. Og så var der jo heller ikke de obligatoriske sesamfrø på toppen. En ikke uvæsentlig detalje...
Bøffen var umiddelbart også et behageligt bekendtskab. Vi havde at gøre med en bøf af 'rigtigt' hakkekød, og som sådan var det en god ting. Men desværre var der ikke helt nok af den. Det var en flad størrelse, og savnede denne særlige "mesterhak-fornemmelse", hvor der med kærlighed og respekt bliver klasket, vendt og drejet til perfektion. Der var dog et sikkert 8-tal for den hjemmelavede fornemmelse.
Til slut tilbehøret, som også hørte hjemme i den gode ende. Alt var på plads, på nær rå løg (så meget for "hele moletjavsen", hva' Ib!?). Man havde som nævnt smidt en hel syltet agurk på toppen sammen med ristede løg, og inden i havde man nøje afstemt rødbeder, ketchup og remoulade. Dog undrede vi os over, at der havde sneget sig en mystisk dressing ind oven på bøffen. Det lignede umiddelbart en salatmayonnaise og den var fuldstændig malplaceret, idet den hverken gjorde fra eller til for smagen. Men det hvide snask, der blev presset ud fra bollen undervejs, hævede altså ikke appetitten... Dét trak noget ned på karaktergivningen, som ellers kunne være blevet høj pga. den innovative agurk. Men 8 blev det til.
Sammenlagt så det sådan ud:
Men Ib Renés hjemmelavede bombe er uden tvivl et interessant bekendtskab.
I det begyndende tusmørke søgte vi derfor ud på lokationen i Reberbansgade og fandt et bord i det fjerneste hjørne af dette rustikke etablissement. Et blik på menukortet afslørede, at Ib Renés version kaldte sig selv for "Hjemmelavet bombe", kostede ikke mindre end 72 kr. og pralede af at indeholde "hele moletjavsen". Jaja, det er jo nemt nok at sige, men for to efterhånden rutinerede BS-ganer er nogle svulmende ord på et menukort langt fra nok til at sende os i kanvassen. Der måtte derfor beviser på bordet. Vi bestilte to stk. bomber med dertil hørende fadøl og ventede spændt. Tjeneren kom straks og lagde to sæt servietomviklet bestik på bordet. Vi sendte hinanden et anerkendende nik. Joh, allerede her var der et gevaldigt spring fra den lade betjening på Maxi Grill.
Efter godt 10 minutter blev vores sandwiches sat foran os, og vi kunne straks se - og ikke uden en vis benovelse - at vi her var ovre i en helt anden boldgade end vi var vant til. Serveret på en firkantet tallerken lå denne mildest talt utraditionelle bøfsandwich og bød sig til.
Det var helt tydeligt, at Ib Rene havde gjort et forsøg på at mixe det traditionelle med det trendy. Man havde for det første fyldt op med nogle (ganske lækre) ristede kartofler, men vi var hurtigt enige om, at de ikke skulle indgå i vurderingen. En BS har intet med kartofler at gøre, og deres tilstedeværelse skulle vel kun retfærdiggøre de stejle 72 kroner. Så derfor til selve sandwichen. Det sprang straks i øjnene, at man havde lavet et snedigt stunt med at gennemspidde en velvoksen pickle med en træpind ovenpå sandwichen, hvilket samtidig forhindrede det hele i at vælte når man stak til. Derudover havde man tilsyneladende alle ingredienserne på plads. Vi var vist ret imponerede, og gav uden videre et 10-tal for præsentation og udseende.
Sovseprøven var også interessant. Umiddelbart var vi ret begejstrede for sovsen. Den smagte godt - uden spor af hverken Knorr, industri eller store sterile kedelhaller - men til gengæld var det ikke en rigtig BS-sovs (altså en småsimrende mormor-pandesovs tilberedt i en gigantisk støbejerns-stegepande). Faktisk mindede den til forveksling om Jensens Favoritsovs: Sødlig, tyk og uden en eneste fedtperle, som Jakob bemærkede. Efterhånden som vi arbejdede os igennem retten, blev sovsen mere og mere dominerende. Det var ikke en dårlig sovs på nogen måde, men heller ikke en BS-sovs. Vi kunne derfor ikke tildele mere end et 8-tal. Vi vil have rigtig bøfsovs!
Bollen fremkaldte straks et tilfreds og indforstået smil på vores læber. For første gang på hele BS-turneen havde vi her at gøre med en perfekt ristet bolle. Kniven arbejdede sig knasende igennem det dejlige stykke brød. Den stod imod sovs og snask med både rygrad og rutine og var samtidig så tilpas blød, at man ikke rev munden op under fortæringen. Alt var lagt op til den perfekte karakter, men så sneg der sig alligevel et 'men' ind... Det gik op for os, at der måske var for meget bolle i forhold til de andre ingredienser, og pludselig blev også bollen meget dominerende i hele retten. Vi landede derfor på en 9'er. Rigtig god bolle, men for meget af den. Og så var der jo heller ikke de obligatoriske sesamfrø på toppen. En ikke uvæsentlig detalje...
Bøffen var umiddelbart også et behageligt bekendtskab. Vi havde at gøre med en bøf af 'rigtigt' hakkekød, og som sådan var det en god ting. Men desværre var der ikke helt nok af den. Det var en flad størrelse, og savnede denne særlige "mesterhak-fornemmelse", hvor der med kærlighed og respekt bliver klasket, vendt og drejet til perfektion. Der var dog et sikkert 8-tal for den hjemmelavede fornemmelse.
Til slut tilbehøret, som også hørte hjemme i den gode ende. Alt var på plads, på nær rå løg (så meget for "hele moletjavsen", hva' Ib!?). Man havde som nævnt smidt en hel syltet agurk på toppen sammen med ristede løg, og inden i havde man nøje afstemt rødbeder, ketchup og remoulade. Dog undrede vi os over, at der havde sneget sig en mystisk dressing ind oven på bøffen. Det lignede umiddelbart en salatmayonnaise og den var fuldstændig malplaceret, idet den hverken gjorde fra eller til for smagen. Men det hvide snask, der blev presset ud fra bollen undervejs, hævede altså ikke appetitten... Dét trak noget ned på karaktergivningen, som ellers kunne være blevet høj pga. den innovative agurk. Men 8 blev det til.
Sammenlagt så det sådan ud:
- 10 for udseende og præsentation
- 8 for sovs
- 9 for bolle
- 8 for bøf
- 8 for tilbehør
Men Ib Renés hjemmelavede bombe er uden tvivl et interessant bekendtskab.
10. marts 2007
Bøf #5 - Maxi Grill
Så gik serven igen over til mig, så jeg kan give dig, kære læser, en øjenvidneberetning fra Jakob og min indtagelse af den femte bøfsandwich i rækken af klassiske måltider, der skal konstituere vores ambitiøse bøfsandwich-projekt.
Efter de hyggelige omgivelser på OK Vinstue måtte vi tilbage til en traditionel grillbar. Vi ville også gerne søge lidt uden for centrum for at finde ud af, om der ligefrem kan være tale om regionale forskelle i opbygningen af så gammel og legendarisk en ret (grønlangkål laves jo f.eks. også forskelligt fra sogn til sogn, så hvorfor ikke en bøfsandwich). Valget faldt derfor på Maxi Grill i Vejgaard, berømt i hele bydelen for sit omfattende repertoire af fedtdryppende grillspecialiteter. De måtte bestemt kunne banke op i en god gammeldags bøfsandwich. Torsdag d. 7. marts var dagen hvor det skulle undersøges.
Så efter at have forceret talrige bakker på vores cykler (forbandet være de vikinger, der grundlagde Aalborg i et kuperet terræn...) og en kortvarig baksen med en defekt dør, trådte vi indenfor i grillen. Her blev vi mødt af en typisk dansk grillbars farvestrålende interieur, Coca Cola-reklamer og et tilstødende 'spillemiljø', hvor en enlig, ugidelig herre nærmest apatisk sad og trykkede på en spillemaskine.
Bag disken tøffede ikke én men to unge grillprinsesser rundt og tilberedte Vejgaard-folkets forudbestilte retter. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg vil vædde med, at mindst en af dem hed Heidi... De to pigebørn havde også travlt med ganske indiskret at diskutere venner, veninder, kærester og andre godtfolk, men ind imellem dette havde den ene dog tid til at tage imod vores ordre: To BS á 37 kr., en cola til mig og en danskvand uden citrus til Jakob.
Derefter fandt vi et bord i hjørnet af lokalet. Det var placeret så vi kunne nyde både cigaretrøgen fra spillelokalet og grillduften fra fedt-orgelet bag disken. Joh, alt var som det skulle være. Efter små 10 minutter blev vores mad uden et ord sat på disken, og vi bragte de to sandwiches til vores pladser.
Ved første øjekast så alt jo ud til at være i orden. En velvoksen bolle overdrysset med løg, placeret i en rigelig mængde brun sovs, og surt 'on the side'. Det så fint nok ud, net uden at være prangende. 8 for den disciplin.
Sovseprøven afslørede, at vi her muligvis havde med en hjemmelavet sovs at gøre. Der var i hvert fald ingen spor af Knorr-terninger. Til gengæld var der heller ikke så mange andre spor af noget som helst i sovsen, som fremstod noget køns- og smagløs, hvilket indbragte den et 7-tal.
Første knivstik i bollen afslørede det evigt tilbagevendende problem: En underristet bolle, som er bukket under for det omfattende sovseangreb. Blød og lidt svampet, men dog frisk og af den rette størrelse, så en 8'er til den.
Bøffen var lidt et kapitel for sig, for den var faktisk ret skuffende. Kontrasten til OK's hjemmeklaskede lækker-bøf var nærmest larmende. Det stod hurtigt klart, at vi havde med et metervare-produkt at gøre. Industriens og samlebåndets uægte barn... Bøffen var ganske vist temmelig stor og tyk, men smagte af det rene ingenting, og så var den både fast og sej. Dette dominerede det meste af smagsoplevelsen i hele sandwichen. Jeg er ked af det, Jakob. Jeg ved, vi snakkede om et 6-tal, men jeg bliver nødt til at brændemærke dette stykke underpræsterende okse med en 5'er...
Tilbehøret var helt ok. Syltede agurker og rødbeder ved siden af, som vi så godt kan lide. Ketchup og remoulade var fint afstemt inde i bollen. Jakob blev ved med at snakke om ketchup-smagen, så jeg tror den ramte rigtigt. Rå løg indeni og ristede udenpå. Fair nok. 8 for tilbehør.
Det gav følgende score:
Samlet karakter: 7,2. En BS på Maxi Grill er fin nok til at få stillet sulten. Men det er sådan lidt som at få et kræmmerhus uden is. Det kan spises, men der mangler lissom noget. Oplevelsen var mest af alt skuldertræk-fremkaldende, og de to grillprinsessers noget upersonlige og livstrætte fremtoning gjorde ikke sagen bedre. Tag på Maxi Grill hvis du er i nabolaget og sulten rammer dig, men forvent ingen mirakler. Regionale forskelle? Jo, hvis middelmådighed og ligegyldighed er et differentieringsparameter...
Vi håber på bedre tider det næste sted.
Efter de hyggelige omgivelser på OK Vinstue måtte vi tilbage til en traditionel grillbar. Vi ville også gerne søge lidt uden for centrum for at finde ud af, om der ligefrem kan være tale om regionale forskelle i opbygningen af så gammel og legendarisk en ret (grønlangkål laves jo f.eks. også forskelligt fra sogn til sogn, så hvorfor ikke en bøfsandwich). Valget faldt derfor på Maxi Grill i Vejgaard, berømt i hele bydelen for sit omfattende repertoire af fedtdryppende grillspecialiteter. De måtte bestemt kunne banke op i en god gammeldags bøfsandwich. Torsdag d. 7. marts var dagen hvor det skulle undersøges.
Så efter at have forceret talrige bakker på vores cykler (forbandet være de vikinger, der grundlagde Aalborg i et kuperet terræn...) og en kortvarig baksen med en defekt dør, trådte vi indenfor i grillen. Her blev vi mødt af en typisk dansk grillbars farvestrålende interieur, Coca Cola-reklamer og et tilstødende 'spillemiljø', hvor en enlig, ugidelig herre nærmest apatisk sad og trykkede på en spillemaskine.
Bag disken tøffede ikke én men to unge grillprinsesser rundt og tilberedte Vejgaard-folkets forudbestilte retter. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg vil vædde med, at mindst en af dem hed Heidi... De to pigebørn havde også travlt med ganske indiskret at diskutere venner, veninder, kærester og andre godtfolk, men ind imellem dette havde den ene dog tid til at tage imod vores ordre: To BS á 37 kr., en cola til mig og en danskvand uden citrus til Jakob.
Derefter fandt vi et bord i hjørnet af lokalet. Det var placeret så vi kunne nyde både cigaretrøgen fra spillelokalet og grillduften fra fedt-orgelet bag disken. Joh, alt var som det skulle være. Efter små 10 minutter blev vores mad uden et ord sat på disken, og vi bragte de to sandwiches til vores pladser.
Ved første øjekast så alt jo ud til at være i orden. En velvoksen bolle overdrysset med løg, placeret i en rigelig mængde brun sovs, og surt 'on the side'. Det så fint nok ud, net uden at være prangende. 8 for den disciplin.
Sovseprøven afslørede, at vi her muligvis havde med en hjemmelavet sovs at gøre. Der var i hvert fald ingen spor af Knorr-terninger. Til gengæld var der heller ikke så mange andre spor af noget som helst i sovsen, som fremstod noget køns- og smagløs, hvilket indbragte den et 7-tal.
Første knivstik i bollen afslørede det evigt tilbagevendende problem: En underristet bolle, som er bukket under for det omfattende sovseangreb. Blød og lidt svampet, men dog frisk og af den rette størrelse, så en 8'er til den.
Bøffen var lidt et kapitel for sig, for den var faktisk ret skuffende. Kontrasten til OK's hjemmeklaskede lækker-bøf var nærmest larmende. Det stod hurtigt klart, at vi havde med et metervare-produkt at gøre. Industriens og samlebåndets uægte barn... Bøffen var ganske vist temmelig stor og tyk, men smagte af det rene ingenting, og så var den både fast og sej. Dette dominerede det meste af smagsoplevelsen i hele sandwichen. Jeg er ked af det, Jakob. Jeg ved, vi snakkede om et 6-tal, men jeg bliver nødt til at brændemærke dette stykke underpræsterende okse med en 5'er...
Tilbehøret var helt ok. Syltede agurker og rødbeder ved siden af, som vi så godt kan lide. Ketchup og remoulade var fint afstemt inde i bollen. Jakob blev ved med at snakke om ketchup-smagen, så jeg tror den ramte rigtigt. Rå løg indeni og ristede udenpå. Fair nok. 8 for tilbehør.
Det gav følgende score:
- 8 for præsentation og udseende
- 7 for sovs
- 8 for bolle
- 5 for bøf
- 8 for tilbehør
Samlet karakter: 7,2. En BS på Maxi Grill er fin nok til at få stillet sulten. Men det er sådan lidt som at få et kræmmerhus uden is. Det kan spises, men der mangler lissom noget. Oplevelsen var mest af alt skuldertræk-fremkaldende, og de to grillprinsessers noget upersonlige og livstrætte fremtoning gjorde ikke sagen bedre. Tag på Maxi Grill hvis du er i nabolaget og sulten rammer dig, men forvent ingen mirakler. Regionale forskelle? Jo, hvis middelmådighed og ligegyldighed er et differentieringsparameter...
Vi håber på bedre tider det næste sted.
23. februar 2007
Når friheden bliver et fængsel...
Jeg kunne også have kaldt indlægget "en afgrund af frihed" til ære for den elendige danske 80'er-film, som lige nu kører på TV2 Film. Eller måske "kan man virkelig ønske sig tilbage på arbejdet når man har fri?" Hmm, jeg ved ikke om jeg helt er nået dertil endnu, men det er tæt på...
Som de fleste har opdaget, er Danmark lammet af snestormen - især den nordlige del af landet. For mit eget vedkommende betyder det, at jeg for anden dag i træk ikke er kommet på arbejde, idet hele busdriften i Aalborg er nede. Det er jo egentlig en fed ting i sig selv. I går affødte det en større jubeldans foran computeren, da det gik op for mig, at det ville være umuligt at komme på job. Men da situationen gentog sig i dag, var min jubel noget mere afdæmpet. Det er fedt nok at have fri, men helst når man selv beder om det. Og allerhelst når man ikke er spærret inde i sit eget hjem. Man kan jo nærmest ikke gå nogen steder. Sneen fyger, og man skal vade igennem store snedriver. Og når man så kommer frem til supermarkedet, så har de selvfølgelig ikke fået leveret deres varer. Hjem til fængslet igen og kigge ud igennem tremmerne...
Lad os nu få ryddet de veje, så verden kan komme i gang igen.
Nå, nu fik jeg da brugt 20 minutter på dette indlæg. Næste aktivitet: Boglæsning.
8. februar 2007
I want to break free!
At jinxe...
Det er gået op for mig, hvor pissebange jeg er for dette underlige begreb. Som består af lige dele gammel overtro, mere eller mindre ubegrundet usikkerhed, samt ren og skær dumhed. Alligevel har jeg bemærket, at det i tide og utide styrer mine handlinger.
Lad mig først kort forklare, hvad jinxe egentlig betyder.
At jinxe noget er at udfordre skæbnen med lidt for meget selvsikkerhed. Man kan f.eks. jinxe en sportsbegivenhed ved at sige "vi vinder helt sikkert i aften". Her er der for den overtroiske person en overhængende fare for at det modsatte sker. Jinx-begrebet har i de senere år vundet indpas i det danske sprog (sikkert igennem film og TV som alt muligt andet), men ligger meget tæt op ad det gamle danske begreb "hovmod står for fald", som igen har taget sit udspring i den græske mytologi om Hybris og Nemesis. Jeg kan godt mærke på det hele, at der her kunne køres videre i en lang smøre om Janteloven og sangeren Lille Palles opfordring "Flyv ikke højer' end vingerne bær'", men det vil jeg spare dig for, kære læser.
I stedet vil jeg blot konstatere, at jeg i nogle situationer ligger endog meget kraftigt under for begrebet jinx. Jeg er aldrig sikker på at vi vinder en kamp - i det mindste siger jeg det ikke, ikke engang til mig selv. Skulle vi gå hen og tabe, er det jo min skyld... "Du jinxede det, din idiot"... (Jeg undlader selvfølgelig ikke at sige det samme til en anden, som måtte have været overbevist om sejren...).
Og sådan går man rundt i et eller andet absurd mentalt fængsel, hvor man ikke rigtig tør sige noget som helst om det gode der sker, eller det gode man ønsker i ens liv af frygt for at det skal gå ad Helvede til... Jeg tør dårligt nok at fortælle nogen, hvis jeg har set eller mødt en sød pige, som jeg håber der kunne ske noget med. Og hvorfor? Fordi... ja hvad? At det er gået galt før? Er det ikke bare verdens nemmeste ting at skyde skylden på en eller anden guddommelig skæbne-dommer, som åbenbart holder øje med lige netop mig for at få mig ned med nakken, når jeg tror lidt for meget på tingene? Jo, gu er det! Men alligevel... hvorfor udfordre skæbnen...
Det er åndssvagt, og jeg vil ud af det. I want to break free. Jeg skal bare lige finde ud af, om jeg tør...
Det er gået op for mig, hvor pissebange jeg er for dette underlige begreb. Som består af lige dele gammel overtro, mere eller mindre ubegrundet usikkerhed, samt ren og skær dumhed. Alligevel har jeg bemærket, at det i tide og utide styrer mine handlinger.
Lad mig først kort forklare, hvad jinxe egentlig betyder.
At jinxe noget er at udfordre skæbnen med lidt for meget selvsikkerhed. Man kan f.eks. jinxe en sportsbegivenhed ved at sige "vi vinder helt sikkert i aften". Her er der for den overtroiske person en overhængende fare for at det modsatte sker. Jinx-begrebet har i de senere år vundet indpas i det danske sprog (sikkert igennem film og TV som alt muligt andet), men ligger meget tæt op ad det gamle danske begreb "hovmod står for fald", som igen har taget sit udspring i den græske mytologi om Hybris og Nemesis. Jeg kan godt mærke på det hele, at der her kunne køres videre i en lang smøre om Janteloven og sangeren Lille Palles opfordring "Flyv ikke højer' end vingerne bær'", men det vil jeg spare dig for, kære læser.
I stedet vil jeg blot konstatere, at jeg i nogle situationer ligger endog meget kraftigt under for begrebet jinx. Jeg er aldrig sikker på at vi vinder en kamp - i det mindste siger jeg det ikke, ikke engang til mig selv. Skulle vi gå hen og tabe, er det jo min skyld... "Du jinxede det, din idiot"... (Jeg undlader selvfølgelig ikke at sige det samme til en anden, som måtte have været overbevist om sejren...).
Og sådan går man rundt i et eller andet absurd mentalt fængsel, hvor man ikke rigtig tør sige noget som helst om det gode der sker, eller det gode man ønsker i ens liv af frygt for at det skal gå ad Helvede til... Jeg tør dårligt nok at fortælle nogen, hvis jeg har set eller mødt en sød pige, som jeg håber der kunne ske noget med. Og hvorfor? Fordi... ja hvad? At det er gået galt før? Er det ikke bare verdens nemmeste ting at skyde skylden på en eller anden guddommelig skæbne-dommer, som åbenbart holder øje med lige netop mig for at få mig ned med nakken, når jeg tror lidt for meget på tingene? Jo, gu er det! Men alligevel... hvorfor udfordre skæbnen...
Det er åndssvagt, og jeg vil ud af det. I want to break free. Jeg skal bare lige finde ud af, om jeg tør...
1. februar 2007
Bøf #2 - Kastet Grill & Burger
En råhamrende kold torsdag d. 25. januar skulle næste etape af Projekt Bøfsandwich gennemføres. Vi havde på forhånd besluttet, at dette måltid skulle indtages på Kastet Grill & Burger på Kastetvej, så Jakob og jeg trodsede den isnende vind og cyklede afsted mod vestbyens stolte grillbar. Hvad gør man ikke i en god sags tjeneste...
Da vi var kommet indenfor i den velduftende grill-varme, fangede vores øjne straks et flot farvebillede over disken, som præsenterede stedets bøfsandwich, en herlighed til 39,50 kr. - præcis som på Fontænen. Så langt, så godt.
Vi bestilte uden tøven to styk (vi var jo blevet lidt øvede i denne disciplin). "I kan sætte jer derind", svarede grill-prinsessen med en håndbevægelse, "så skal jeg nok kalde, når jeres mad er klar".
"Derind" viste sig at være et lokale ved siden af selve grillbaren, som vi slet ikke havde bemærket. Dermed skulle vi ikke sidde og balancere vores mad på den hylde ved vinduet, som vi ellers havde udset os. Oh fryd... Lokalet bestod af fire borde, som hver især var oplyst af hvad der virkede som 90 watts pærer. Måske knap så hyggeligt. Til gengæld kan Kastet-grillen jo ikke skjule, hvad de kommer i maden, når der sådan nærmest er spotlys på. Det er ret betryggende. Og samtidig fungerede de kraftige lamper som blitz-lys, så jeg kunne tage ovenstående billede med mit knap så gode mobil-kamera...
Efter små 10 minutter blev der råbt inde fra grillen, og jeg gik ind og hentede varerne. Det viste sig straks, at vi her havde med en helt anden, mere basal bøfsandwich at gøre. Her var ingen svinkeærinder i opbygningen, men sandwichen så bestemt indbydende ud alligevel. Vi gav straks et 9-tal for de rene linier.
Den obligatoriske sovseprøve faldt fordelagtigt ud. Sovsen var ganske velsmagende, og også her fik man indtrykket af 'hjemmelavet'. Den fremstod dog i en noget tyndere udgave, og derfor kunne den ikke helt trække 10-tallet hjem.
Af tilbehør var der det obligatoriske. Næsten, i hvert fald. Der manglede rå løg, hvilket trak en anelse ned. Til gengæld var man noget mere mådeholdende med ketchup og remoulade, og det kunne vi godt li'. Men Fontænens trick med at lægge det sure ved siden af sandwichen, og drysse løg ud over bollen, havde man ikke gjort efter her. Alt var lagt indeni. Vi havde sådan set kun roser til overs for tilbehøren, og den smag, det hele frembragte, men så os nødsaget til at holde os på et 8-tal for det manglende - og ganske påkrævede - tilbehørs-flair.
Bøffen havde også her på Kastetvej en lidt fabriksagtig smag og tekstur, men dog knap så tydeligt som på Fontænen. Vi var enige om, at bøffen var bedre. Til gengæld var der kun én, og da vi er vilde med kød, og masser af det, blev vi enige om samme karakter som på Fontænen: 8.
Til gengæld havde vi at gøre med en lidt bedre bolle. Man skulle næsten tro, at Kastet-grillen havde taget vores råd til sig. I hvert fald var bollen en anelse bedre ristet, men dog uden at være knasende. Dermed kunne den bedre holde sovsen stangen, og sandwichen var lidt lettere at håndtere. God bolle: 9.
Det gav altså følgende karakterer:
- 9 for udseende og præsentation
- 9 for sovs
- 8 for tilbehør
- 8 for bøf
- 9 for bolle
Næste spisested ventede. Over til dig, Jakob...
29. januar 2007
Bøf #1 - Fontænen
Søndag d. 21. januar var dagen oprundet: Første bøfsandwich skulle fortæres og vurderes ud fra en stribe nøje udvalgte kriterier. Vi havde på forhånd ud fra erindring - og en let Google-søgning - bestemt, at en rigtig bøfsandwich skal bestå af en burgerbolle, en hakkebøf, ketchup og remoulade, rødbeder og syltede agurker, rå og/eller ristede løg, samt en ikke uanselig mængde brun sovs. Og det er følgelig op til vores kritiske gane at vurdere, om ingredienserne er korrekt afstemt og distribueret i den rigtige rækkefølge. Dette ud fra en skala fra 1 til 10.
Allerførst skulle vi bestemme, hvor første måltid skulle indtages, og valget forekom ret let: Fontænen. Denne klassiske grillbar i hjertet af Aalborg måtte om noget sted kunne servere en bøfsandwich. Og vi blev da heller ikke skuffet. Menu-oversigten på væggen afslørede, at vi her kunne få en "dobbelt bøfsandwich" til 39,50 kr.
"To af dem", kvækkede Jakob og sendte et 'no-nonsense'-blik til de to grill-jomfruer bag disken, som straks gik i gang. Imens satte vi os ved et bord ved vinduet og gned os forventningsfuldt i hænderne. Der gik ikke fem minutter, så stod de to moppedrenge, som du ser på billedet ovenfor, foran os. Klik på billedet for en større version - det er det værd.
Sikke et syn! På vores bord stod en tilsyneladende formfuldendt bøfsandwich. Et klart 10-tal for udseende og præsentation.
Det første der sprang i øjnene var den smukke, brune sovs, hvorpå sandwichen knejsede. Som en ø af lækkerier i et hav af lykke (strammer jeg den nu? ;-) Vi måttte som det første smage på sovsen. Jo, den havde den rette konsistens; ikke for tyk og ikke for tynd. Og smagen bar tydeligt præg af "hjemmelavet". Ikke noget med Knorr-terninger og mel her. Et klart 10-tal.
Det næste, vi bemærkede, var den fine brug af det forskellige tilbehør. Først og fremmest havde man frækt valgt at lægge rødbeder og agurker ved siden af sandwichen. På den måde kunne man selv dosere sin brug af det sure, som ellers kan have en tendens til at dominere smagen, og samtidig gjorde det retten noget lettere at håndtere. Godt tænkt. Ristede og rå løg havde man mesterligt og rundhåndet fordelt på toppen af bollen. Dette gav ikke blot et æstetisk fint udtryk, men sikrede samtidig at løgene ikke druknede inden i bollen og blev til en klæbrig dej. Igen: Godt tænkt. På den negative side i tilbehørs-afdelingen var brugen af kethup og remoulade, som man godt kunne have holdt lidt igen med. Men alt i alt et solidt 9-tal for tilbehør.
Et hurtigt løft i bollen afslørede, hvorfor Fontænens udgave af en bøfsandwich blev kaldt 'dobbelt': Man havde nemlig puttet ikke én men to bøffer i. Stor ros for det. Bøfferne kunne dog ikke sige sig fri for at have en lidt for tydelig smag af Tulips transportbånd over sig. Ikke nogen katastrofal smag, men dog nok til at karakteren her kun kunne snige sig op på 8.
Mens vi gumlede os igennem sandwichen - som smagte rigtig, rigtig godt - blev vi enige om, at man måske godt kunne satse på en lidt hårdere ristning af bollen. Det kræver sin bolle at stå imod sådan en syndflod af sovs og snask, så bollen (i øvrigt en helt rigtig 'stor burgerbolle med sesam') virkede en smule blød og svampet. Vi uddelte prompte et 8-tal.
Sammenlagt blev vurderingen som følger:
- 10 for udseende og præsentation
- 10 for sovs
- 9 for tilbehør
- 8 for bøf
- 8 for bolle
Nu skulle det så blive spændende om dette måltid kunne overgås. Vi måtte have noget at sammenligne med...
28. januar 2007
Sagen er bøf!
En mørk og råkold aften her i januar, ringede min gode ven Jakob til mig. Han havde fået en idé. Mesteren af Ingenting havde tænkt en ny sjov tanke: "Lad os i den kommende tid besøge aalborgensiske pølsevogne, spise hotdogs, og så anmelde dem på vores respektive blogs!". Jeg kunne straks følge tankegangen: Lad os gøre noget halvvejs "syndigt" og forklæde det som en seriøs undersøgelse (lidt ligesom at anmelde pornofilm, kunne jeg tænke mig... Hey, en ny idé! Hvad siger du, Jakob?).
Men efter lidt snak frem og tilbage, hvor vi kun kunne komme på tre tilbageværende pølsevogne rundt om i byen, forlod vi ideen, men kom straks på noget endnu bedre: Bøfsandwichen! Denne vores barndoms næsten glemte himmerigsmundfuld, som kombinerer alle de kulinariske hjørnesten: Kød, brød, løg, surt, ketchup og remoulade - og vigtigst af alt, tyk, brun sovs... Er der mon stadig nogen, som kan levere denne cafeteria-klassiker? Og vigtigere, følger de forskrifterne for opbygningen af en rigtig bøfsandwich, så alle ingredienserne kommer i det rigtige samspil? Det måtte vi finde ud af...!
Efter en brainstorm fandt vi nogle steder, som har bøfsandwich på menukortet (listen er stadig under udarbejdelse), og vi har i skrivende stund allerede besøgt to steder. Det er blevet mit lod at lave en seriøs anmeldelse af disse besøg ud fra udvalgte kriterier. Derefter vil Jakob tage over på sin blog. Snedigt samarbejde (tak, Jakob). Derfor: følg med her på kanalen i den kommende tid: Første anmeldelse er lige på trapperne.
Men efter lidt snak frem og tilbage, hvor vi kun kunne komme på tre tilbageværende pølsevogne rundt om i byen, forlod vi ideen, men kom straks på noget endnu bedre: Bøfsandwichen! Denne vores barndoms næsten glemte himmerigsmundfuld, som kombinerer alle de kulinariske hjørnesten: Kød, brød, løg, surt, ketchup og remoulade - og vigtigst af alt, tyk, brun sovs... Er der mon stadig nogen, som kan levere denne cafeteria-klassiker? Og vigtigere, følger de forskrifterne for opbygningen af en rigtig bøfsandwich, så alle ingredienserne kommer i det rigtige samspil? Det måtte vi finde ud af...!
Efter en brainstorm fandt vi nogle steder, som har bøfsandwich på menukortet (listen er stadig under udarbejdelse), og vi har i skrivende stund allerede besøgt to steder. Det er blevet mit lod at lave en seriøs anmeldelse af disse besøg ud fra udvalgte kriterier. Derefter vil Jakob tage over på sin blog. Snedigt samarbejde (tak, Jakob). Derfor: følg med her på kanalen i den kommende tid: Første anmeldelse er lige på trapperne.
10. januar 2007
Et band du bør lægge mærke til
Nu er jeg ikke typen, der sådan pådutter folk, hvad de skal høre af musik. Det plejer de at kunne styre selv. Men en gang imellem kommer der lige et nummer eller en cd, som man synes andre bør lægge øre til. Sådan et er det nedenstående, "Smother + Evil = Hurt" med The Kissaway Trail. Hvis du jævnligt hører P3, så er du måske allerede bekendt med nummeret. Det sprang mig i øret med det samme, og jeg blev faktisk ret overrasket over, at bandet er pæredansk og kommer fra Odense...
Nu er jeg ikke særlig berejst i indie-genren, og bands som Death Cab For Cutie og Mercury Rev, som bladet Gaffa siger, at Kissaway Trail ligger (for) tæt op ad, kender jeg således ikke. Jeg ved bare, at jeg er ret pjattet med nummeret. Det er på samme tid både storladent og melankolsk, og videoen må vel nærmest betegnes som jublende! De øvrige numre fra The Kissaway Trail kan du høre her, og de lyder bestemt heller ikke uspændende. Bandet spiller i øvrigt på Café 1000Fryd i Aalborg på fredag, og skulle jeg ikke noget andet, så havde jeg helt sikkert været der...
God fornøjelse...
Nu er jeg ikke særlig berejst i indie-genren, og bands som Death Cab For Cutie og Mercury Rev, som bladet Gaffa siger, at Kissaway Trail ligger (for) tæt op ad, kender jeg således ikke. Jeg ved bare, at jeg er ret pjattet med nummeret. Det er på samme tid både storladent og melankolsk, og videoen må vel nærmest betegnes som jublende! De øvrige numre fra The Kissaway Trail kan du høre her, og de lyder bestemt heller ikke uspændende. Bandet spiller i øvrigt på Café 1000Fryd i Aalborg på fredag, og skulle jeg ikke noget andet, så havde jeg helt sikkert været der...
God fornøjelse...
2. januar 2007
Tavlen visket ren - eller noget...
*Plok-plok* Er den tændt nu? Det ser sådan ud... Så fik jeg vist strøm på boligen igen. Sikringen kunne ikke lige holde til at have ovnen, kaffemaskinen, to fjernsyn og computeren tændt. Hvor svagt...
Nå men så kom vi over på den anden side af al ræset i december. Ikke at jeg synes det har været så slemt. Men når man kun skal købe tre gaver og ellers kun dukke op til diverse selskaber, så kan man vist heller ikke tillade sig at blive stresset. Jeg kan dog godt mærke, at jeg ikke lige står og brænder efter at feste og drikke sådan lige med det første.
Et nyt år er begyndt. Jeg vil ikke trætte dig, kære læser, med alenlange nytårsforsætter, men du skal da heller ikke snydes for et par overskrifter for mit 2007.
Vægten starter på 105 kg, og skal målet om 95 kg til sommer opfyldes, skal jeg altså smide 10 kg på et halvt år. Det lyder lidt vildt, men jeg vælger lige at køre et spin på det: Jeg har en formodning om, at et par kilo af min nuværende vægt er væske og andet "snavs" ophobet i den sidste uges mad- og alkohol-helvede, så jeg på fredag/lørdag vil lande omkring 103. Dernæst vil jeg være tilfreds med at veje 98 kg til sommer, og bingo skal jeg altså kun smide 5 kg... Se det lyder straks meget bedre, ikk'?
Økonomisk skal der være styr på sagerne. Løn- og budgetkonto skal året ud køre med sorte tal. Og med den fornuftige lønstigning, jeg er blevet tildelt, tror jeg også det skal lykkes. Det ser i hvert fald helt OK ud lige nu. Jeg kom igennem december uden de store skrammer.
På det rent personlige plan så må hende der Den Rigtige da gerne indfinde sig. Men jeg har nu heller ikke noget imod at øve mig på forskellige kandidater indtil hun dukker op. Under alle omstændigheder så er det planen, at antallet af bitre og harcelerende blog-indlæg om de underlige og vægelsindede kvinder skal reduceres til et minimum her i '07 - og gerne afløses af slibrige, detaljerede, ja nærmest porno-agtige beretninger ;-) Og hvordan det så skal ske, tjah det kan være jeg kommer lidt nærmere ind på senere (man skal jo heller ikke tage munden for fuld her til at starte med).
Indtil næste gang vil jeg smutte for nu (kan man egentlig sige det?). Nu er det snart 3. januar. Før vi får set os om, er det her år også gået...
Abonner på:
Kommentarer (Atom)