Tirsdag d. 20. marts var tiden kommet til endnu en omgang i bøfsandwich-karussellen. Efter den sidste traditionelle og småkedelige grillbar-BS havde vi bestluttet os for at gå nye veje. Rygterne ville nemlig vide, at legendariske
Ib Rene, Cairo - en af Aalborgs ældste caféer - havde en bøfsandwich på menukortet. Vi måtte derfor prompte undersøge, hvordan en rigtig café fortolkede BS-fænomenet.
I det begyndende tusmørke søgte vi derfor ud på lokationen i Reberbansgade og fandt et bord i det fjerneste hjørne af dette rustikke etablissement. Et blik på
menukortet afslørede, at Ib Renés version kaldte sig selv for "Hjemmelavet bombe", kostede ikke mindre end 72 kr. og pralede af at indeholde "hele moletjavsen". Jaja, det er jo nemt nok at sige, men for to efterhånden rutinerede BS-ganer er nogle svulmende ord på et menukort langt fra nok til at sende os i kanvassen. Der måtte derfor beviser på bordet. Vi bestilte to stk. bomber med dertil hørende fadøl og ventede spændt. Tjeneren kom straks og lagde to sæt servietomviklet bestik på bordet. Vi sendte hinanden et anerkendende nik. Joh, allerede her var der et gevaldigt spring fra den lade betjening på Maxi Grill.
Efter godt 10 minutter blev vores sandwiches sat foran os, og vi kunne straks se - og ikke uden en vis benovelse - at vi her var ovre i en helt anden boldgade end vi var vant til. Serveret på en firkantet tallerken lå denne mildest talt utraditionelle bøfsandwich og bød sig til.
Det var helt tydeligt, at Ib Rene havde gjort et forsøg på at mixe det traditionelle med det trendy. Man havde for det første fyldt op med nogle (ganske lækre) ristede kartofler, men vi var hurtigt enige om, at de ikke skulle indgå i vurderingen. En BS har intet med kartofler at gøre, og deres tilstedeværelse skulle vel kun retfærdiggøre de stejle 72 kroner. Så derfor til selve sandwichen. Det sprang straks i øjnene, at man havde lavet et snedigt stunt med at gennemspidde en velvoksen pickle med en træpind ovenpå sandwichen, hvilket samtidig forhindrede det hele i at vælte når man stak til. Derudover havde man tilsyneladende alle ingredienserne på plads. Vi var vist ret imponerede, og gav uden videre et 10-tal for præsentation og udseende.
Sovseprøven var også interessant. Umiddelbart var vi ret begejstrede for sovsen. Den smagte godt - uden spor af hverken Knorr, industri eller store sterile kedelhaller - men til gengæld var det ikke en rigtig BS-sovs (altså en småsimrende mormor-pandesovs tilberedt i en gigantisk støbejerns-stegepande). Faktisk mindede den til forveksling om
Jensens Favoritsovs: Sødlig, tyk og uden en eneste fedtperle, som Jakob bemærkede. Efterhånden som vi arbejdede os igennem retten, blev sovsen mere og mere dominerende. Det var ikke en dårlig sovs på nogen måde, men heller ikke en BS-sovs. Vi kunne derfor ikke tildele mere end et 8-tal. Vi vil have rigtig bøfsovs!
Bollen fremkaldte straks et tilfreds og indforstået smil på vores læber. For første gang på hele BS-turneen havde vi her at gøre med en perfekt ristet bolle. Kniven arbejdede sig knasende igennem det dejlige stykke brød. Den stod imod sovs og snask med både rygrad og rutine og var samtidig så tilpas blød, at man ikke rev munden op under fortæringen. Alt var lagt op til den perfekte karakter, men så sneg der sig alligevel et 'men' ind... Det gik op for os, at der måske var
for meget bolle i forhold til de andre ingredienser, og pludselig blev også bollen meget dominerende i hele retten. Vi landede derfor på en 9'er. Rigtig god bolle, men for meget af den. Og så var der jo heller ikke de obligatoriske sesamfrø på toppen. En ikke uvæsentlig detalje...
Bøffen var umiddelbart også et behageligt bekendtskab. Vi havde at gøre med en bøf af 'rigtigt' hakkekød, og som sådan var det en god ting. Men desværre var der ikke helt nok af den. Det var en flad størrelse, og savnede denne særlige "mesterhak-fornemmelse", hvor der med kærlighed og respekt bliver klasket, vendt og drejet til perfektion. Der var dog et sikkert 8-tal for den hjemmelavede fornemmelse.
Til slut tilbehøret, som også hørte hjemme i den gode ende. Alt var på plads, på nær rå løg (så meget for "hele moletjavsen", hva' Ib!?). Man havde som nævnt smidt en hel syltet agurk på toppen sammen med ristede løg, og inden i havde man nøje afstemt rødbeder, ketchup og remoulade. Dog undrede vi os over, at der havde sneget sig en mystisk dressing ind oven på bøffen. Det lignede umiddelbart en salatmayonnaise og den var fuldstændig malplaceret, idet den hverken gjorde fra eller til for smagen. Men det hvide snask, der blev presset ud fra bollen undervejs, hævede altså ikke appetitten... Dét trak noget ned på karaktergivningen, som ellers kunne være blevet høj pga. den innovative agurk. Men 8 blev det til.
Sammenlagt så det sådan ud:
- 10 for udseende og præsentation
- 8 for sovs
- 9 for bolle
- 8 for bøf
- 8 for tilbehør
Sammenlagt karakter:
8,6. En bøfsandwich på Ib René Cairo er en anderledes og bestemt ikke dårlig oplevelse. Man ved helt sikkert hvad man har med at gøre. Man kan dog spørge sig selv to ting: Har en gammeldags bøfsandwich noget at gøre på en moderne café? Og vil man give 72 kroner for den? Umiddelbart vil vi svare 'måske' til det første og 'nej' til det andet. En café fører begrebet lidt videre, men vil man have en god gammeldags BS, så er vi nok mest til grillbarerne.
Men Ib Renés hjemmelavede bombe er uden tvivl et interessant bekendtskab.
